Den 20.-22. september løber totalfestivalen Festival of Endless Gratitude for fjerde gang af stablen i København. Det sker i helt nye og intime rammer på Refshaleøen, hvor festivalen vil traktere publikum med en farverig palet af musik, litteratur, aktiviteter, installationer, happenings, lyd og lys, mad og meget mere.
Programmet byder blandt andet på musikalske møder med en håndfuld vaskeægte og vitale legender i form af tyske HANS-JOACHIM ROEDELIUS (Cluster, Harmonia), guitarekvilibristen STEFFEN BASHO-JUNGHANS og tysk/franske JEAN-HERVÉ PÉRON (Faust). I løbet af festivalens tre dage præsenteres i alt 20 koncerter, foruden – traditionen tro – en række installationer med mere og – som nye tiltag i år – litteraturoplæsninger, en udendørsscene og alskens aktiviteter i en stor, lukket have i tilknytning til venuet, Music House Cph
Åbningstider: Torsdag: 17.00-02.00 - Fredag: 16.00-05.00 - Lørdag: 13.00-05.00.
Entré: 80 kroner torsdag, 100 kroner fredag og lørdag, 200 kroner for alle tre dage (180 kroner i forsalg).
Bror m. brødre (dk), C. Haxholm & The Request Group (dk), First Flush (dk), Fluorescent Heights (se), Haruko (de), Nikolas (dk), Plants (dk), Jean-Hervé Peron (fr), Natural Snow Buildings (fr), Niko Karlsson (fi), oplæsning v. Amalie Smith & Theis Ørntoft (dk), Pretty Lightning (de), Saigon (se), Stargate (it), Steffen Basho-Junghans (de), Sun River (dk), Timeless Reality (dk), Tomuntonttu (fi), TOTO (dk), TwinSisterMoon (fr)