Andet
Clubbing/Elektronisk
Rock/Pop
Billetpris: 65 kroner
Looking for a new alternative scene in Copenhagen? You found it!
Fredag den 24 august er der en gylden mulighed for at opleve, hvad der rør sig af alternativ dansk musik i udlandet lige for tiden, når EUZEN og Lis Er Stille indtager det dunkle hjørne af Østerbro.
EUZEN er tilbage i København med første koncert på hjemmebane i næsten et år efter en intens koncertrække på de europæiske festivaler og klubscener. Den omfattende turnevirksomhed har gjort bandet hærdet og det er med stor entusiasme, at bandet fremviser deres seneste repertoire den 24. august.
Lis Er Stille har de seneste år fået stigende positiv opmærksomhed fra flere europæiske lande. De har vundet omtale på at være et fantastisk og meget energisk liveband, der hellere vil forbløde på scenen end have en dag på kontoret. Bandet har spillet utallige koncerter både i Danmark og på flere europature.
De to bands præsenterer to meget varierede og intense koncertoplevelser, med kant og kreativitet i verdensklasse. Det er melodisk, progressivt, særdeles veludført og meget vanedannende
Denne aften byder på en ekstra visuel oplevelse, da poledance-vidunderet, Freja Polonius, gæster EUZEN under koncerten.
Kom på Lions And Barrels den 24. august, og få en koncertoplevelse langt udover det sædvanlige!