...

De er et sted bag scenen. Sikkert samlet i en cirkel, arm i arm, og forenet i en blanding af rastløs energi og vildt galopperende nerver.

Sådan som en stribe bands har haft det før dem. Alle dem, der også har fået æren af at åbne Roskilde Festivals på én gang smukke og frygtindgydende Orange Scene, som så mange musikere har haft fatalt svært ved at spille op.

Den historie kender de seks i Kellermensch uden tvivl. Den sidder i dem deromme, og om frygten vinder over spillelysten, det kan ingen vide, før det går løs. Og det gør det nu, lige nu, hvor de seks esbjergensere træder ind på den vidtstrakte scene med et enkelt forrygende fuldlængdealbum i ryggen og titusinder af forventningsfulde ansigter foran sig.

Sort jakkesæt, rødt foer

K-E-L-L-E-R-M-E-N-S-C-H! råber de forreste publikumsrækker, indtil de tre elguitarer flår stemmerne i stykker og blæser dem langt ud over pladsen og finder sammen i en cover-version af Neil Youngs »Don’t Let It Bring You Down«.

Så tungt, så heftigt og med en optændt Sebastian Wolff, der langsomt lægger sig på scenen, som var det musikkens tryk, der tvang ham derned. Og han ligner, præcis som de andre noget, som er steget op af en kælder, hvor lyset aldrig når ned. Blege, med fedtet, tilbagestrøget hår, men med en ild i numrene, som matcher det røde foer i Sebastians Wolffs mørke jakkesæt.

Det er rock med metallens tyngde, og med Christian Sindermanns brølende vokaler som et tilbagevendende, aldrig forudsigeligt indslag. Kellermensch demonstrer i det hele taget, at de er et band, som nok spiller med de musikalske muskler, men også er i besiddelse af en musikalsk opfindsomhed og alsidighed, de fleste bands må misunde.

Læs også: The Cures lange, seje træk

Ja, det virker som om de uden det mindste besvær spiller sig fra drøje metaludstansninger med inspiration fra Neurosis og til gennemmelodiske rocksange i traditionen fra Bruce Springsteen.

»Army Ants«, som falder mod slutningen, er et eksempel på det sidste, mens »Moribund Town« er deres til dato stærkeste sang, som finder fodfæste midt mellem inspirationskilderne og gør alt det, de gør bedst: Den cool vokal, primalskriget samt guitarerne og trommerne, som i fællesskab trækker en stærk melodi højt op på den solblå himmel.

Aldrig i defensiven

Sollyset og sommervarmen var dog også Kellermenschs største modstander. Et dyndsort, kuldslået udtryk som uden tvivl havde gjort sig bedre om natten, og på minussiden var det også, at bandet indimellem gav deres sange med så meget power, at violin og trædeorgel forsvandt.

Når det er sagt, så fyldte Kellermensch Orange Scene ud, var aldrig i defensiven og lod ikke de nerver, der må have sitret i dem, få plads. De spillede sig, sagt med andre ord, ind på den forholdsvis korte liste med navne, som har åbnet Orange Scene med manér. Og endnu bedre: Nu er vi for alvor i gang!

Se billederne her

Hvem: Kellermensch
Hvor: Orange Scene
Hvornår: Torsdag 5. juli