Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Musik | 16/12/10

En operastjerne er i byen

 

 

 

Aktuelle begivenheder:

  • Anna Netrebko ved Operaen. Foto: Morten Germund, ScanpixAnna Netrebko ved Operaen. Foto: Morten Germund, Scanpix
»Jeg tænkte: Wow, her vil jeg synge,« siger russiskfødte Anna Netrebko, der er i København i disse dage for at kaste glans over Den Kongelige Operas »La Bohème«.

Der er pressemøder.
Og der er pressemøder for verdensstjerner.
Og skulle man være i tvivl, behøver man ikke tilbringe mange minutter i Takkelloftets foyer i Operaen denne onsdag eftermiddag for at forvisse sig om, at her er tale om den sidste kategori.

Selv om hovedpersonen endnu ikke har indfundet sig, hersker der en stemning af spændt forventning, og der tales med andægtigt dæmpede stemmer, mens kameraer, mikrofoner og notesblokke gøres klar.

Og så er hun der pludselig, Anna Netrebko, én af disse års mest feterede operastjerner, som det er lykkedes opera­chef Kasper Holten at engagere til hovedpartiet som Mimi i Den Kongelige Operas første to opførelser af Puccinis tåreperser »La Bohème«.

Lille og køn, iført en enkel grå kjole og med det sorte hår samlet i en løs frisure stiller hun op til fotografering, flankeret af bl.a. dirigent Marc Piol­let, Peter Lodahl, der synger Rodolfo, og Palle Knudsen, der har rollen som Marcello.

Øjnene er det meste af tiden skjult bag et par store, sorte solbriller, som hun smilende undskylder med øjenproblemer.

Det er anden gang, Anna Netrebko optræder på en dansk scene. Sidste efterår gav hun koncert i DR Koncert­huset, og det var ved den lejlighed, hun fik øje på Operaen.

»Jeg tænkte: Wow, den er så smuk, jeg vil synge der,« fortæller hun og fortsætter med at rose både bygningen, kompagniet og orkestret.

»Jeg har virkelig nydt det,« siger hun og bekræfter, at hendes stemme passer godt til Peter Lodahls Rodolfo. Mens han på sin side fortæller, at de seneste dage sammen med Anna Netrebko har fået ham til at »vokse lidt«.

Anna Netrebko er i København sammen med sin mand, operasangeren Erwin Schrott, og ud over at være sammen med ham og opleve »det smukke land« har hun også planer om at se sin søster og niece, der bor i Bjerring­bro.

»Så jeg har noget forbindelse til Danmark,« ler hun og bekræfter, at hun også ind imellem besøger Danmark helt privat.

Selv om Anna Netrebko som en anden rockstar turnerer verden rundt og ikke har fast base i et bestemt kompagni, føler hun sig aldrig ensom: »Ikke efter, at jeg har fået min søn. Det har fuldstændig forandret mit liv. Fordi jeg ved, at jeg har nogen, jeg elsker, jeg har min familie og nogen, som elsker mig. Så ensom, nej, det er jeg ikke,« slutter hun.
Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Whauw

Hun har en søster i Bjerringbro, gu' ved om hun er fri på markedet?

 

Modtag nyhedsbrev

Bliv opdateret på byens koncerter, cocktailbarer, klubber og alt der rører sig i nattelivet hver uge.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media