Føj til favoritter Del Send
Musik | 01/02/12

Drømmer om kys i København

 

 

 

Aktuelle begivenheder:

  • Foto: Ikke oplyst
Som teenager drog Jonathan Johansson til København for at fulde sig i billige Carlsberg. I dag er byen fortsat hans billede på boblende romancer over for stockholmske stivnakker, og den er blandt omdrejningspunkterne i hans stærkt roste, pop-melankolske sangskrivning.

Der var somre omkring årtusindskiftet, hvor du knap nok kunne cykle gennem København uden at høre Kent blafre fra åbne 1.sals vinduer. Med vidtløftige lag af guitarer besang de den hersens skandinaviske længsel, og de gjorde det på et svensk, som lagde sig som varme omslag om alle toner.

I 2012 spiller Kent stadig på landets største scener, men hos kritikerstanden og hos et stadigt voksende publikum tilhører stafetten for himmelfarende popmusik fra hinsidan 31-årige Jonathan Johansson. Hans albums bliver lovprist med termer så luftige som musikken, og Frost Festival melder i skrivende stund om »få billetter« til hans optræden i Koncertkirken 10. februar.

En koncert, som varsler en tilbagevenden til en by, som altid har haft et skær af magi for ham. »Jeg er vokset op i Malmø, og når vi ville gå amok, tog vi til København. Det var ikke til at købe øl i Sverige, fordi vi var for unge, men det var nemt for os at smutte over på den anden side Sundet. Vi syntes, det var vildt spændende, men også hårdt.

For selv om vi kunne købe øl i kioskerne, kunne vi ikke komme ind på nogen barer. Så vi gik bare i gaderne med vores Carlsberg, og vi endte altid på trapperne ved Domhuset. Det handlede bare om at komme væk fra Malmø, og det var som et lille eventyr,« fortæller han.

Læs også: Vinterrock i byens åndehuller

Langt senere blev København også byen, hvor han lagde første sten til sit seneste album, »Klagomuren«. For som medvirkende i operaen »I morgen om et år« på Det Kongelige Teater boede han på Vesterbro henover sensommeren 2009.

»Jeg havde en del tid for mig selv, og det var meget mærkeligt, fordi det var sommer. Især om aftenen var jeg meget alene i en stor lejlighed med min guitar og min computer, og så gik jeg i gang,« siger Jonathan Johansson, som dog også trådte ud af lejligheden for at suge byen til sig.

»Jeg elsker Istedgade om natten. At gå fra Vega og ned mod Hovedbanegården og bare finde et simpelt sted, en simpel øl og en simpel snack. Inspiration er jo noget, der kommer, når du lever, ikke når du leder efter det. Jeg kan huske, at jeg gik til en koncert i en lillebitte kælder med et finsk band, Pan Sonic. Det var virkelig aggressiv støjmusik, og det var vildt inspirerende, fordi det var så fucked up og mørkt. Jeg tog en del af det med mig, hvilket man kan se i de aggressioner, som er i mine tekster,« siger han.

Billedeserie: Magtens Korridorer i øveren

Selve København tog han ligeledes med sig ind i det lyriske univers. Det manifesterer sig helt konkret i linjerne »Jag vill ha stjärnor/vill ha billig champagne/jeg vill ha nya chanser/et kyss/i Köpenhavn«. »Det er en lidt skør Hollywood-agtig idé. Det med at komme til et fremmed sted og opleve romantik. Men faktisk har København altid været et sted, jeg kunne flygte hen. Så hvor nogle gerne vil kysse og være forelskede i Paris, vil jeg gerne være det i København,« siger Jonathan Johansson.

:København er et blandt mange stop på den rundtur til byer og steder, Jonathan Johansson sender lytteren ud på på »Klagomuren«. Vi kommer til Stockholm, Peking og Amsterdam, bliver lukket ind i hotelværelser og får sågar lov til at sidde »på McDonald’s utan pengar«. Det gør albummet mere rodfæstet end forgængeren

»En hand i himlen«, der – som titlen antyder – tumlede med sangskriverens forhold til religion. »Min største udfordring som sangskriver er, at jeg skal passe på, at jeg ikke bliver for abstrakt. Og ting gør, at man bliver konkret og sætter scener. Glas, stole, champagne. Og det er det samme med steder. Men samtidig kan steder også være meget abstrakte.

Jeg rejste en del med operaen, så da jeg skrev »Klagomuren«, brugte jeg meget tid i hotelværelser og lufthavne. På mange måder bliver det, at man rejser, et billede på, at man har opnået, hvad man vil. Men samtidig er det enormt kedeligt, og jeg lå bare i de her hotelværelser og længtes efter at komme hjem til min lejlighed,« fortæller han.

Lejligheden er i Stockholm, men man finder ingen oder til den svenske hovedstad hos Johansson. Tværtimod. I samme sang, som han drømmer om kyssene i København, leger han med tanken om at brænde Stockholm ned. »Stockholm er stiv i det, hvor København virker mere afslappet og venlig.

Da jeg flyttede hertil, længtes jeg virkelig efter byen. Og det er tit historien: At vi kommer fra provinsen med store drømme, men mange ender med at tage hjem med halen mellem benene. Jeg var tæt på at gøre det samme, for jeg var træt af at lave musik, ingen lyttede til, og jeg var træt af ikke at have et rigtigt sted at bo.

Men jeg begynder så småt at føle mig hjemme i Stockholm. Hovedsagen er, at jeg er blevet voksen. Jeg er en voksen mand med et job og en lejlighed og et godt liv,« siger han og træder et skridt væk fra sin klagomur. »Jeg har faktisk ikke noget at klage over længere.«

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Bliv opdateret på byens koncerter, cocktailbarer, klubber og alt der rører sig i nattelivet hver uge.

email:

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester