Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Musik | 07/11/11

Det kan du forvente til Malk De Koijn

 

 

 

Aktuelle begivenheder:

  • Foto: Malte Kristiansen Foto: Malte Kristiansen
I weekenden kommer Malk De Koijn til København, og indtager Tap1 med to koncerter i rap. Læs Thomas Søies anmeldelse af Malk De Koijns koncert da de for nyligt besøgte Århus.

HHHHII Koncert.

Der er ingen grund til at lyve, når Salling har pyntet med hjerter, og både DJ Jan og Per Højholt dukker op til Langestrands Fladhjul.

»Toback to the Fromtime« i Aarhus.

Velkommen til julemand i Salling med røde hjerter og lyskæder i rette linjer. Til teenagere med blå nissehuer fra Tuborg og J-dags-duvende kropsrytmer på fortovet i Fredensgade før slaget syv, og voksne møer og groomede husarer på weekend i Skolegade på vej imod ti shots af den pureste hospitalssprit for en hund.

Og i Magasin kunne man næsten se, føle, mærke, røre, omfavne MC Einar rappe dansk, rappe »Jul det’ cool«.

Læs også:Temmelig meget fuldskæg

På vej ned mod mere Einar, DJ Jan og Langestrands Fladhjul, Malk De Koijn på Voxhall.For dér var Malks Toback in business.

Med premierekoncert i studenterkachotten ved åen. Eller aaen, hvis man kan finde endnu en million i budgettet. Ellers må man stjæle fra naboen, fra Aros. Bare en petit flig af plexi-tom/tynd højdeluft savet af den rundbøjede farveprøve til en milliard fra Flügger.

Til Jylland i Renault I ni stive år havde publikum været væk, det samme havde Malk. Parterne havde venligt ventet på regn, for rappen var blevet tør som krat.

Men shamanen havde forbarmet sig og nu ville, for det havde de lovet og skrevet kontrakt på, trehjørningen fyre den konge af, kaste rim, kaste med blå Thor, stikke flag i en læderbøf og diske (som i dansen) stift til rytmer fra dengang hiphoppen endnu var teen, senere tween og scratch en atletisk disciplin.

Læs også: Electronica i en svømmehal

Malk var kørt til Jylland i en Renault, direkte fra en fest i Holland til musik af Joe Polland. Han var ikke med, og chaufføren var fra Peru. Men det gik endda. For der var udsolgt og gensynsglæden ikke til at betale. Fordi den var gratis, og alle fik det hele forærende.

Så de hoppede af glæde, på gulvet, på balkonen, bag baren, på toilettet og Malk på scenen: Tue Track, Blæs Bukki og Geolo G. Men klokken var alligevel blevet halv ti, og så kunne de lige så godt tænke på Per Højholt, når nu dobbelt-aa’et var betalt, og de stod med tre mikrofoner, to pladespillere, en bærbar Mac.

Blæs havde tilmed sine skibriller på og Geolo G fem kiksede Robin Hood-kostumer at skifte med. Malks comeback er bare bedst Gammelskole med nyt på til en ny tid, med en ny nål, ny vinyl, nyt humør, nye smil foran nye studenter på gulvet, der sejlede og klistrede i lunken bryg fra henne om hjørnet.

Nye sange kickstartede en ny fest, en stor fest og den gamle var allerede glemt. Og glemt var også fordums Smash Hits fra hitlisterne i Aberdeen, og strandvaskeren Sneglzilla.

Det er løgn, men jeg ønskede det sådan, for Malks comeback er bare bedst.

Læs også: Drømmenes København

Men hvad nytter det, når alle er glade uanset og hører ved siden af og helt helt overhører ord, der rammer så kvartskævt på et beat, at det flækker og gør nervøsitet til en dyd.

Malks vil gerne have mere, jubel, klap som Gnags. Ikke alle børn er født til det store brag, og det udeblev, selv om Voxhall til tider lignede dommedag now. Jernskjorten sad lidt, lidt, lidt rustent på Tue T, Geolo G var ikke tilstrækkelig fågt op i skalle og Blæs B, ej, han var faktisk et bananbarn, man ikke ku’ nå.

Det er der ingen grund til at holde hemmeligt, når Malks skive tre netop har fået guldcertifikat og melder udsolgt eller millimetertæt på måneden.

Hvem: Malk De Koijn.  Hvad: Turnépremiere. Hvor: Voxhall i Aarhus


Hvad
: Malk De Koijn koncert
Hvor:Tap 1
Hvornår: Fredag 25. november - lørdag 26. november, kl. 21
Hvordan: Billetlugen

Javascript is required to view this map.
Kort

Tilmeld dig AOKs musik og natteliv-nyhedsbrev. Bliv opdateret på byens koncerter, cocktailbarer, klubber og alt der rører sig i nattelivet hver uge. Bare skriv din email her.

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester