Torben Riis Pedersen, som er cand. mag. i musik og historie samt indehaver af musikforretningen 99 Music, står bag denne quiz, som før har holdt til i Krudttønden. Torben Riis Pedersen synes det er ærgerligt, at det primært er rockfolket, som quizzer, og han vil gerne lokke jazzentusiaster ud af hulerne også. Derfor har han sammensat en række quizzer, som både dækker rock, jazz, pop, verdensmusik og blues, men går uden om den musik, der ligger øverst på hitlisterne. Den genremæssigt brede quizrække dækker musik fra 50’erne og frem, og så er det vigtigt, at ingen af deltagerne føler sig dumme. Der opereres ud fra mottoet »Det er sjovt at vinde, men sjovere at være med«, og der bliver lagt vægt på det sociale aspekt: muligheden for at få snakket sammen og networke med andre musikinteresserede.
Hvornår: Om tirsdagen, én gang om måneden kl. 19
Hvor meget: 50 kr. pr. person
Hvordan: De fremmødte deles i hold af 3 personer. Genrer: Blues, jazz, rock, folk, world, soul & pop