Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Musik | 11/03/10

Dave Matthews: ’Vi har lysten til Europa nu’

Tidspunkt

Onsdag 10. mar. 2010, kl 20:00
Torsdag 11. mar. 2010, kl 20:00

K.B. Hallen

Peter Bangs Vej 147
2000 Frederiksberg

Ã…bningstider

Anlægget:, Alle dage 7.00-22.00, Kontor:, Man, tors: 8.30-19.00. Tirs, ons, fre: 8.30-16.00

Kontakt

38 71 41 50
 

 

 

 

  • Foto: Mike Blake Foto: Mike Blake
Amerikanske Dave Matthews Band sælger flere koncertbilletter i USA end giganter som U2, Madonna og Bruce Springsteen. På søndag spiller verdens største kultband i Danmark for første gang i 14 år. Urban fangede frontmanden på telefonen.

Dave Matthews lyder frisk fra hotelværelset i Glasgow. Sådan da.

Frontmanden i USA-fænomenet Dave Matthews Band ankom til Skotland sammen med resten af bandet klokken fire om natten, og den 43-årige sanger og sangskriver har tyret de første fem kopper kaffe i halsen, siden han vågnede for en time siden.

»Jeg kiggede mig selv i spejlet, og det så ikke godt ud. Så nu prøver jeg at reparere det med kaffe,« siger Dave Matthews og griner et hæst grin.

»Heldigvis er det ikke afgørende for vores succes, om vi ser godt ud. For fanden, hvis mavemuskler og hårstil var vigtigt, var vi blevet opløst som band for længst. Vi er blevet både tykkere og grimmere siden begyndelsen i 1991. Men vi har aldrig haft det så sjovt som nu.«

Størst på landevejene

I USA er Dave Matthews Band suverænt det største band ude på landevejene. De seneste fem studiealbum er gået direkte nummer et på den amerikanske salgsliste, og fem år i streg har bandet toppet listen over flest solgte koncertbilletter og største tour-indtjening.

Det genre-blandende band blev sidste år kåret til årtiets bedst indtjenende musiknavn i USA med imponerende 11,6 millioner solgte billetter og en omsætning på 2,9 milliarder kroner. Med navne som U2, Celine Dion, Madonna, Rolling Stones, Elton John og Bruce Springsteen henvist til sekundære placeringer.

Når Dave Matthews Band offentliggør deres årlige sommertour rundt i USA bliver samtlige mange hundredetusinde billetter som regel revet væk på én time. Og når bandet går på scenen i Falconer Salen søndag d. 14. marts til den første danske koncert siden 1996, sker det også foran en proppet sal.

»De sidste 15 år har vi udelukkende lavet udsolgte turnéer. Det er ret overvældende alt sammen, vi er meget taknemmelige. Når vi spiller foran et publikum, så rammer vi noget helt særligt i folk. Sådan har det været siden første gang. Det overrasker mig stadig. Jeg har lidt mere selvtillid nu end i starten, men jeg bliver stadig overrasket,« fortæller Dave Matthews og tygger lidt på de store tal.

Bygget op fra grunden

»Men vi har også selv bygget det hele op helt fra grunden. Radio og pladeselskaber er først sprunget på løbende, efter vi selv har banket efterspørgslen op med en masse koncerter. Sådan har det altid været. Vi er ikke på MTV, radioen, de røde løbere eller i bladene særlig meget. Vores publikum er heller ikke der. Vi er stadig meget et mund-til-øre band,« forklarer Dave Matthews, der tilbage i 1991 arbejdede på en lokal jazzbar i byen Charlottesville.

Her stødte han ind i trommeslager Carter Beauford og nu afdøde saxofonist LeRoi Brown, de begyndte at jamme sammen, og Dave Matthews Band var født. I et heftigt miks af pop, rock, jazz, soul, country og endda hiphop. Den musikalske rodebutik er bandets styrke, men også lidt en besværlig størrelse, erkender Dave Matthews.

Lysten til Europa
»Vi kan ikke engang selv forklare, hvad det er for en musik, vi spiller. Det er alt muligt. Jeg henter inspiration i alt lige fra en afrikansk guitarist på Youtube til bulgarsk kvindekor. Det gør os svære at sælge, svære at proppe i en kasse og skibe afsted til nye markeder. Det er nok også derfor, vi har holdt os væk fra Europa. Vi har lagt en masse arbejde i Nord- og Sydamarika, men nu er vi klar til Europa.«

Bandet spiller 16 koncerter rundt i Europa på noget mindre spillesteder end de store amerikanske stadioner. Dave Matthews glæder sig som et lille barn i en slikbutik:

»Det er lidt som at begynde helt forfra. Ligesom dengang vi dannede bandet. Nu skal vi kæmpe os ind i hjerterne på nye lyttere, og vi er virkelig spændte og tændte. Vi er ikke blevet kønnere eller mere radioklare end tidligere. Men vi er blevet bedre live, og vi har bare lysten til Europa nu.«

Dave Matthews Band går på scenen i Falconer Salen søndag aften. Bandets seneste og syvende studiealbum ’Big Whiskey & The GrooGrux King’ er ude i butikkerne.

leroi brown død
Dave Matthews Bands grundlæggende medlem, saxofonisten LeRoi Brown, døde i 2008 efter en motorcykelulykke. Midt i bandets turne og arbejde på seneste album. Samme aften gik bandet på scenen og gennemførte en koncert:

»Mange synes, det var noget mærkeligt noget, men han var min ven i 25 år, jeg var knust. Men enten kan man krølle sammen og selv lægge sig til at dø – det er det letteste – eller sige farvel med værdighed og komme videre. Vi var tættere på LeRoi end hans familie og venner var, og at spille var vores måde at sige farvel og tak for alt,« siger Dave Matthews.

Hvad: Koncert med Dave Matthews
Hvor: Falconer Salen
Hvornår: d. 14. marts kl. 19.00
Hvordan: Billetter igennem billetlugen

Top 10 bedst sælgende live-kunstnere i USA i
perioden 2000-20009:


1. Dave Matthews Band (omsætning: 2,9 mia. kr., solgte billetter: 11,6 mio.)
2. Celine Dion (2,8 mia. kr.,  4 mio. billetter.)
3. Kenny Chesney (2,5 mia. kr., 8,6 mio. billetter.)
4. Bruce Springsteen (2,4 mia. kr., 5,7 mio. billetter.)
5. The Rolling Stones (2,3 mia. kr.,  3,2 mio. billetter.)
6. U2 (2,1 mia. kr.,  4,4 mio. billetter.)
7. Madonna (1,8 mia. kr., 2,1 mio. billetter.)
8. The Eagles (1,7 mia. kr., 2,8 mio. billetter.)
9. Elton John (1,6 mia. kr., 2,5 mio. billetter.)
10. Jimmy Buffett (1,6 mia. kr.. 4,5 mio billetter.)

Kilde: Pollstar

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Oops

Fedt.. Saxofonisten hedder ikke Leroy Brown men Leroy Moore..

Baggrunds tjek anyone?

 

Det er dejligt at dette band får lidt omtale. For første gang i.

Det er dejligt at dette band får lidt omtale. For første gang i 14 år vender de tilbage til Danmark. På søndag bliver helt sikkert fedt.

 

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media