Omtale
Føj til favoritter Del Send
Musik | 05/09/18

Danish Electro Vol.02 - EBM + Industrial releaseparty

  • Foto: Ikke oplyst Lagt på af bruger:

Danish Electro Vol.02 - EBM + Industrial releaseparty

Brugeromtale
Oprettet af: Tommy B-Kuhlmann 5. sep 2018

Danish Electro er en ny serie af opsamlingsudgivelser, som præsenterer den enorme aktivitet og kreativitet, der folder sig ud i den kontemporære danske elektroniske musikundergrund. Med to årlige udgivelser vil serien i de kommende år præsentere et bredt spektrum af genrer fordelt over en lang række udgivelser. D. 1. februar blev den første udgivelse sendt på gaden, som præsenterede 16 danske kunstnere inden for synth pop og wave. D. 1. september kommer næste kapitel, og denne gang stilles der skarpt på den mere klub-orienterede Electronic Body Music (EBM) og Industrial.
Udgivelsen bliver fejret med to releasefester; d. 14/9 i Odense og d. 15/9 i København.

Lørdag d. 15 september finder festen sted på Lygten Station i Kbh., hvor vi præsenterer fire kunstnere/bands som deltager på compilationen, nemlig Altarian Project, BionicBitch, ManMindMachine og Monospore.

Altarian Project er en københavnsk duo, som har knap 10 år på bagen, men har været ret stille de seneste år, og vi er rigtig glade for at kunne byde dem velkommen tilbage på scenen. Altarian Projekt spiller hårdslående electro med metal-elementer.

Bionic Bitch spiller old school EBM, som det stor set er umuligt at stå stille til, og har gennem bandets knap 10 års levetid leveret mange gode koncerter, med fuld knald på. D. 15. bliver ingen undtagelse!

ManMindMachine udsendte deres debut-ep Point of Departure sidste år, som kort tid efter blev fulgt op af en remixudgave. Bandet er inspireret af retroteknologi og -futurisme og spiller en blanding af EBM, synth og electro. ManMindMachine har netop udgivet en ny ep kaldet “Automaton City”.

Efter et par stille år er Monospore nu tilbage og vi ser frem til at kunne præsenterere dem på scenen med nye numre igen. Monospore leverer hårdtslående EBM, der nok skal få sat god gang i festen.

Der er kort sagt lagt i ovnen til en fest med fuld knald på!

Billetter kan købes her:
https://billetto.dk/da/e/danish-electro-vol-02-release-party-copenhagen-...

 

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort