...
Dansk rocks husorkester gennem fire årtier er ikke for fine til at fejre ungdommen. Så det gør de, når der fredag er støttefest for Ungdomshuset i Nordvest.
Læs også: Ungdomshuset er blevet stuerent
Det bliver derfor en noget mindre scene, end dem der normalt lægger brædder til Jesper, Jacob, Stig og Laust. Men det betyder ikke, at festen, underholdningen og rockenergien bliver mindre.
Ungdomshuset har siden åbningen i 1982 på den sagnsomspunde adresse Jagtevj 69 været udklækningssted for både danske og internationale rockstjerner. Og netop D-A-D spillede da også nogle af deres allerførste koncerter her.
Læs også: Kom med til Christianias sommerkoncerter
Nu hedder adressen Dortheavej i Nordvest, men det gør ikke anledningen til at fejre Ungdomshusets jubilæum mindre.
Derfor kan du opleve D-A-D, garage surfbandet Hola Ghost, de 70er nostalgiske rockere i Moonless og en røvfuld dj’s og samtidig støtte op omkring musikmiljøet i Ungdomshuset.
Hvad: Støttekoncert i Ungdomshuset med D-A-D, Hola Ghost og Moonless
Hvor: Dortheavej 61
Hvornår: 25. Maj klokken 21-05
Hvordan: Entreen koster 80 kroner i døren – der er intet forsalg. Husk kontanter, da dankort ikke modtages.