Føj til favoritter Del Send
Musik | 19/04/17

Copenhell

  • Foto: Copen Hell fredag d. 14. juni 20 Foto: Copen Hell fredag d. 14. juni 20
Københavns største hyldest til metal og hård rock.

I 2010 fik København sin første udendørs festival med fokus på metal og rock, og lige siden har Copenhell hver sommer indtaget Refshaleøen.

Copenhell hylder de genrer, som ikke i så høj grad er repræsenteret på byens andre festivaler. Programmet byder på både hård rock og virkelig hård metal, og det har resulteret i, at folk valfarter hertil igen og igen.

Stik imod, hvad mange måske tror, er Copenhell ikke kun for sortklædte rockfyre med langt hår og bandlogoer på læderjakken. Her er plads til alle, og flere og flere nysgerrige, musikelskende københavnere finder vej til festivalen hvert år. Og det med god grund. Copenhell er nemlig en kæmpe fest med god stemning og masser af fart på, og det går bestemt ikke stille for sig, når musikken brøler ud over Refshaleøen.

I 2017 finder Copenhell sted fra den 22. til 24. juni. Læs mere om festivalen og se årets program her.

Copenhell vandt prisen for Byens Bedste Musikoplevelse i 2016.

Hvad: Copenhell
Hvor: Refshaleøen
Hvornår: 22.-24. juni 2017

AOK Tjenester