...
Copenhagen Jazz Festival kan i år sætte 34 lys i fødselsdagskagen. Den efter hånden velvoksne festival har dog stadig vokseværk og er i år større end nogen sinde. Arrangørerne melder om flere tilmeldte spillesteder end nogle af de tidligere år.
“Festivalen er kendetegnet ved sin kolosale mangfoldighed. Der er noget for både små, unge og store og noget for pengepunge af enhver størrelse,” sagde festivalleder Signe Lodrup på et pressemøde 24. maj, hvor resten af årets program blev afsløret.
Arrangørene havde allerede afsløret hovednavne som John Scofield, Brad Mehldau og Wayne Shorter, men ved pressemødet blev endnu et par spændende koncerter tilføjet programmet, blandt andet et par album koncerter.
9. Juli genskabes Miles Davis albummet ‘Miles Smiles’ på Det kongelige teaters gamle scene og tre dage senere indtager Choir og Young Believers samme scene, hvor de vil opføre deres ‘Rhinegold’ album i udvidet version, som en af festivalens afstikkere til jazzgenrens ydergrænser.
Alle de kendte temaer er tilbage i år. Pressen præsenterer i år brasiliansk musik, mens Huset byder på nye polske jazznavne. Something Else serien er flyttet til Haveselskabet i Frederiksberg have og 21. Century Jazz giver igen et bud på det mest spændende moderne jazz netop nu.
Der er et par nye venues med i år, blandt andre Teatreret ved Sorte Hest og Betty Nansen teateret. Og børnene skal heller ikke snydes. CJF præsenterer igen i år et omfattende børneprogram i Østre Anlæg, Lindevangsparken, samt enkelte andre steder.
Glem heller ikke at hele programmet kan fås i lommeformat i form af festivalens smartphone app.
Program:
Temaer:
Hvad: Copenhagen Jazz Festival
Hvor: Hele København
Hvornår: 6. - 15. juli