Blandet
Improvisationer i Vinterhaven
Copenhagen Art Ensembles vision er at spille eksperimenterende og overraskende koncerter med et højt kunstnerisk niveau. Ensemblet præsenterer dirigentstyret improvisation og udfordrer koncertoplevelsen med musikernes placering i rummet.
Orkesteret er det suverænt førende på det legende, progressive og kompromisløse musikalske område blandt landets ensembler. De sætter en generation af især nordens væsentligste komponisters udtryk i lyd og har spillet omkring 150 uropførelser af danske, svenske, norske, tyske, engelske og amerikanske komponister.
Ensemblet, under ledelse af dirigent/komponist Ture Larsen, består af 9 musikere, men besætningen varieres fra projekt til projekt med musikere fra såvel den klassiske som rytmiske verden. Ensemblet har endvidere tætte samarbejder med sit store netværk af kunstnere indenfor dans/performance, lyrik, lys og elektronisk musik.
Musikere:
Kasper Tranberg, trompet
Lotte Anker, saxofon
Jakob Munck, tuba
Ture Larsen, trombone
Orkestret spiller tre gange på samme dag hhv. kl. 12, 13 og 14
Gratis adgang til koncerten.
Entré til museet.