Folk/Blues/Country
Stor, smuk og følsom musik kan opleves på
Café Nemoland denne Sommersøndag.
Marie Fisker vandt Steppeulven i 2010 som Årets Håb, fordi hun er en "exceptionel intens og kompromisløs kunstner. Marie Fisker er det famøse stille vand, hvor et afdæmpet ydre og en fordringsløs præsentation dækker over noget anderledes dybtstikkende og farligt, som bestemt ikke er hverdagskost herhjemme," som det lyder i begrundelsen. I maj sidste år udgav hun ep'en "Mirror Mirror Mirror Mirror", som efterfølger til det anmelder roste debut album ”Ghost Of Love”, der udkom i 2009
Gå ikke glip af denne sjældne oplevelse, når Marie Fisker med sit band optræder i Fristadens Oase søndag kl. 18.
Nyd freden i haven, og lad derefter op til en af sommerens helt store koncertoplevelser på Nemoland,
som igen har været ”tidligt ude” og sikret et af de største navne i Danmark lige nu.
Choir Of Young Believers modtog ikke mindre end 6 nomineringer til Danish Music Awards 2009-udgave, som et synligt bevis på den store popularitet der havde ramt gruppen ovenpå debutalbummet ”This Is For The White In Your Eyes”.
Albummet udkom over store dele af verden, hvor Choir Of Young Believers fulgte op med en lang række koncerter, der førte dem til både Kina, Europa, USA og England.
Rejserne og de mange koncerter har sat deres præg på musikken, på det nye album ”Rhine Gold” der udkom februar 2012.
Choir of Young Believers var trods navnet oprindeligt et
enmands-projekt for sanger og musiker Jannis Makrigiannis.
Men på “Rhine Gold”, er gruppen rent faktisk blevet et orkester der tager kollektive beslutninger.
Nu er tiden kommet til et besøg på Nemolands Gratis Søndagskoncerter
Se hele Nemolands Sommerprogram på www.nemoland.dk
Hver søndag kl 18 og 20 gratis topkoncerter!