Og som årene er gået og pauserne mellem sangeren og sangskriverens udgivelser og blevet længere, ja, så er publikums – og kritikernes – forhold til ham gået fra velvilje til noget nær tilbedelse.

En udvikling som får polemiske typer som overtegnede til at spørge, om han nu også er SÅ god? Er han virkelig den maestro, som han også i forbindelse med sin koncertstribe i Store Vega blev talt og skrevet op af fans, litterater og andet henført godtfolk?

Tjah, melodisk er der ikke noget at komme efter for en gammel Hieronimus, for C.V. Jørgensens bagkatalog er simpelthen fuldt af forløb, som udvikler sig med den selvfølgelighed, som tegner de allerbedste melodier. Mere problematisk er imidlertid arrangementerne og produktionen på pladerne.

For lytter man dem alle igennem, er der lige lovlig mange, der lyder fladt og fesent og som er for mærkede af den tid, de er blevet til i. Ikke ulig Leonard Cohen, i øvrigt. Men, men, men. Versene og vokalen løfter det hele og gør kritik, der ellers kan være nok så reel, lettere ligegyldig.

Tag bare »Sæsonen Er Slut«, hvor C.V. Jørgensen etablerer et vemod med stemmebånd og strofer som »Sommeren er forbi nu/& den nærmest fløj afsted/tomhændet står du tilbage & ka’ slet ikke følge med/det sortner for dine øjne/mens du stirrende står her & ser/endnu et dødt løb bli’ kørt med dig som blind passager/endnu en gang til men så heller aldrig mer’.« Eller den sydende sarkasme i »Det Si’r Sig Selv«, hvor provinsdanmark udstilles i udødelige linjer som »Der er næppe noget der swinger/som Bjerringbro by night/hele hovedgaden emmer/af landmænd fit for fight.«

Eller den eksistentielt orienterede »Indian Summer«, hvor »Vi er liv og lys/vi er skygger og magi/vi er hinandens alibi/vi er liv og lys/vi er kød og blod/vi er sanser vi er magt/vi er os selv med dødsforagt.« Simpelthen sublimt.

Og mon ikke der bliver mulighed for at høre denne C.V. Jørgensens vel nok bedste sang, når han i aften gæster plænen i Tivoli. Det kan blive helt fuldstændig fantastisk og et plaster på såret for alle dem, der ikke fik billetter til de koncerter, som faldt tidligere på året. Og så må man ellers blot håbe, at folkene i Den Gamle Have skruer lidt højere op for lydstyrken, end de har for vane.

Ofte er det simpelthen for lavt, og hvem vil ikke hellere høre en af dansk musikhistories største sangere og sangskrivere folde sig ud i ord og lyd end lytte til, hvad muntre sidemænd og sidekvinder har at sige? Spørgsmålet er selvsagt retorisk.

Hvad: Fredagsrock 2010
Hvor: Tivoli Plænen
Hvornår: 18. juni kl. 22.00
Hvordan: Alm. entrepris