Der er rå, mørk rock i passende upolerede grå rammer, når San Fransisco bandet Black Rebel Motorcycle Club kommer forbi 20. november. Det er kun cirka et halvt år siden BRMC gav en udsolgt og meget rost koncert i Vegas store sal, men nu får københavnerne igen mulighed for høre bandet i Den Grå Hal, hvor bandet også spillede i 2007.
BRMC blev dannet i 1998 og fik vind i sejlene kort efter, da Noel Gallagher udråbte dem til sit favoritband. Bandets to første albums præsenterede en slæbende, dyster rock med stort udtryk, men påden fremragende 'Howl', overraskede bandet alle fans med at lave en overvejende akustisk plade med rødder i blues og country.
Siden er bandet dog vendt tilbage til syrerocken, men numrene fra Howl dukker stadig op på sætlisten. Var man blendt de uheldige, der ikke fik billet til BRMCs koncert på Vega i maj, bør man stille sig forrest i billetkøen denne gang.
Hvad: Black Rebel Motorcycle Club
Hvor: Den Grå Hal
Hvornår: 20. november kl. 21.00