Præciser din søgning i menuen
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Musik | 30/10/12

Bjergtagende bjørnerock

 

 

 

Aktuelle begivenheder:

  • Foto: Arkivfoto, Kyrre Lien Foto: Arkivfoto, Kyrre Lien
Amerikanske Grizzly Bear cementerede den 28. oktober i Falconer Salen deres ry som et af tidens mest velspillende bands.

...

Storhed kommer somme tider fra de mest uventede kanter. Tag nu den amerikanske kvartet Grizzly Bear. Første gang, jeg stødte på dem, var de en genert og lettere akavet gruppe unge mænd med sænkede blikke og uld i mund. Det var tilbage i 2005, hvor de varmede op for danske Efterklang på Lille Vega. Talentet var til at høre, men at den selvsamme firebande syv år senere skulle spille i eget navn i Falconer Salen, stod på ingen måde skrevet i kortene.

Men især med den tre år gamle »Veckatimest« samt dette års »Shields« har bandet udviklet sig til en af den amerikanske musikscenes mest raffinerede bekendtskaber. Og søndag aften kunne de så med største selvfølgelighed for første gang fylde den store sal på Frederiksberg med deres underskønne og svimlende ambitiøse rockmusik.

Placeret på en lige række forrest på scenen lagde de fire medlemmer og ekstra tangentspiller for med den formidable »Speaking In Rounds«. Et nyt nummer der med sin piskende fremdrift, eksplosive dynamik og raffinerede teksturer understregede, hvor langt bandet er kommet siden den ydmyge begyndelse.

Under den efterfølgende »Adelma« begyndte en snes store, glødende lamper at svæve op og ned i scenerummet bag bandet. Et betagende syn, der under resten af koncerten skiftevis tog sig ud som store syltetøjsglas med natsværmere i, svævende rispapirlamper på himmelfart og fluorescerende gopler i havets dyb. På én gang ubestemmelige, vægtløse og varme. Ligesom Grizzly Bears musik.

Den vellykkede scenografi var med til at kompensere for, at bandet på trods af deres overlegne musikalitet ikke er de store entertainere. Hvilket de da også selv jokede lidt med undervejs. Men det gjorde ikke noget. Musikken formåede at gøre arbejdet.

For eksempel under en tindrende smuk udgave af »Foreground«, der ligefrem fik tårerne til at trille på en ung kvinde bag mig. Så fint. Med undtagelse af et par enkelte mindre vellykkede afstikkere til bandets tidlige materiale var aftenen en triumf for Grizzly Bear. Og ikke mindst for publikum, der kunne glæde sig over knap to timer i bjergtagende musikalsk selskab. Med en bjørnebande, der viste, at de i dag formår både at brumme og brøle. Og alt derimellem.

Hvad: Grizzly Bear
Hvor: Falconer Salen
Hvornår: Søndag 28. oktober

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Modtag nyhedsbrev

Bliv opdateret på byens koncerter, cocktailbarer, klubber og alt der rører sig i nattelivet hver uge.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media