Omtale
Føj til favoritter Del Send
Musik | 20/11/12

Bazaar Ektrakoncert

 

  • Foto: Ikke oplyst Lagt på af bruger:
Brugeromtale
Oprettet af: Jacob Kabel 20. nov 2012

Der har været rigtig stor efterspørgsel på Bazaars afskedsturné – ikke mindst på koncerten på Global lørdag d. 17. november. Global og Bazaar har været kede af at måtte skuffe de mange fans, der forgæves har henvendt sig, efter koncerten blev udsolgt.

Grundet denne store efterspørgsel har Global og de tre medlemmer Peter Bastian, Anders Koppel og Flemming Quist Møller besluttet at kalde alle kræfter og frivillige ind og sætte en ekstrakoncert op mandag den 26. november.

Bazaar er beæret over den kæmpe opbakning, de for tiden oplever på afskedsturnéen fra de mange trofaste fans. "Det er en helt fantastisk oplevelse, at uanset hvor turnéen har bragt os hen i Danmark, har publikum taget imod os med stor begejstring" udtaler Anders Koppel. "Vi ved, der er mange, som ikke har kunnet få billet til turnéen, og derfor spiller vi en ekstra koncert på Global, og håber at imødekomme nogle af dem, som er gået forgæves".

Bazaar blev dannet i 1976 af Anders Koppel (organist, komponist og medstifter af Savage Rose), Flemming Quist Møller (perkussionist og desuden tegnefilmsinstruktør og børnebogsforfatter) samt fagottist, foredragsholder og forfatter Peter Bastian.

Fra deres allerførste koncert og gennem 8 albums har Bazaar nedbrudt genre-begrebets snævre spændetrøje med en musik, der trækker på alt fra tyrkisk musik, rock, balkan, jazz, funk, klassisk og meget andet – med improvisationen som et bærende element.

En stor og trofast fanskare har fuldt Bazaar i de over tre årtier, orkestret var en nyskabende og altid overraskende ”selvfølgelighed” på den danske musikscene. Nu er det så slut.

Om årsagen til at stoppe med Bazaar siger Anders Koppel bl.a.: ”Da jeg i vinter færdiggjorde min nye CD, gik sandheden, ja kravet i den titel, som jeg havde givet den, “Everything Is Subject to Change” lige pludselig op for mig. Alt står til forandring – hvad enten vi vil det eller ej. Således også mit elskede gamle band Bazaar, som efter 36 år nu må træde tilbage for at give plads til nye projekter.

Peter Bastian fortæller: ”Da Anders lukkede op for sine tanker om at stoppe samarbejdet i Bazaar, udløste det en samtidig følelse af vemod og akut frihedstrang. Jeg har, som Anders, drømme om musikprojekter, bands og CD-produktioner, som jeg har lyst til at realisere, og som jeg nu vil koncentrere mig om”.

Flemming Quist Møller udtaler: ”Tak til vores trofaste publikum. Det har været en fornøjelse at spille for jer.”

 

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bliv opdateret på byens koncerter, cocktailbarer, klubber og alt der rører sig i nattelivet hver uge.

email:

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester