Det er ikke kun en massiv indvandring af politikere, embedsmænd og NGO-folk, som København vil opleve i forbindelse med klimatopmødet i december. Udenlandske topbands er også godt i gang med at melde sin ankomst til COP15. Seneste i rækken er det amerikanske boyband Backstreet Boys - som især havde sin storhedstid i slutningen af 1990'erne og starten af dette årti - der spiller på Vega i København den 7. december. Samme dag som kampen om en klimaaftale begynder i Bella Center.
Koncerten er en del af EU-Kommissionens kampagne 'Play to Stop: Europa for Climate', som tidligere har afholdt koncert med Moby i Stockholm og Editors i Budapest.
- Det er på tide, at vi alle gør, hvad vi kan, og ikke bare er bevidste om klimaspørgsmålene, men gør noget ved dem. Vi er stolte over at arbejde sammen med MTV og 'Play to Stop: Europe for Climate' og glæder os til at møde jer alle sammen i København, siger Brian Litrell fra Backstreet Boys i en pressemeddelelse.
Rådhuspladsen i København vil også danne ramme om kulturelle klimaarrangementer gennem Hopenhagen Live, som blandt andet arbejder sammen med Roskilde Festival. Her er Gogol Bordello og Malk de Koijn indtil videre de eneste bekræftede navne, men folkene bag lover at sætte flere topnavne på playlisten i de kommende uger.
Læs også: