Omtale
Føj til favoritter Del Send
Musik | 10/01/13

Baby Dee & Little Annie (US)

Tidspunkt

Lørdag 25. maj. 2013, kl 21:00

Jazzhouse

Niels Hemmingsens Gade 10
1153 København K

Åbningstider

Døre: 19.00
Koncertstart: 20.00

Natjazz - livemusik om natten
Fre-Lør: 23-02

Kontakt

33 15 47 00
 

Musikgenre

Folk/Blues/Country

 

  • Foto: Ikke oplyst Lagt på af bruger:
Brugeromtale
Oprettet af: Jazzhouse 10. jan 2013
Senest redigeret af Jazzhouse 10. jan 2013

Albumaktuelt nyt samarbejde mellem to af de mest farverige og udtryksfulde stemmer, musikere og performere gennem de sidste 20 år. Baby Dee og Little Annie har netop udsendt "State Of Grace", der tager udgangspunkt i folk, avantgarde og teatralsk cabaret.

Den 25. maj præsenterer Jazzhouse en koncert med to spektakulære, amerikanske musikere og performere. To levede liv, der trodser de flestes fantasier. Baby Dee og Little Annie har begge samarbejdet med Antony Hegarty, Will Oldham, Current 93, Coil m.fl. og sammen er de aktuelle med albummet "State Of Grace" (november, 2012), der bevæger sig i storslåede kompositioner med inspiration fra neofolk og avantgarde.

Baby Dee er en af den internationale musikscenes mest flamboyante skikkelser. Den klassisk uddannede harpist Dee har tidligere gjort sig som streetperformer på Manhatten, organist i en katolsk kirke i Bronx, hermafrodit i et cirkus på Coney Island, medlem af den bizarre og turnerende performancegruppe The Kamikaze Freakshow og skovhugger (!) i hjembyen Cleveland. Dee har udgivet plader i eget navn siden 2001, hvor hun debuterede på pladeselskabet Durtro med pladen ”Little Window”. Først da hun efter fire plader på det lille selskab i 2008 skiftede til det større Drag City og udgav den fremragende ”Safe Inside the Day”, nåede Dee imidlertid ud til et større publikum.

Baby Dees musik tager oftest udgangspunkt i hendes karakteristiske stemme bakket op af harpe, flygel eller harmonika og blander på overbevisende vis kammerpop, cabaret, avantgarde og folk i ét samlet og himmelsk smukt udtryk, der på samme tid er pænt og grimt, spinkelt og storladent, humoristisk og hjerteskærende. Baby Dee medvirker i øvrigt på den transkønnede Antony Hegartys debutplade som Antony and the Johnsons, ”I Am A Bird Now” fra 1998, og har derudover arbejdet sammen med navne som Will Oldham, Matt Sweeney, David Tibet, Marc Almond og Andrew WK.

Baby Dee er aktuel med pladen ”State of Grace” lavet i samarbejde med multimennesket Little Annie, der ligesom Baby Dee overskrider ethvert mærkat, man kunne fristes til at sætte på hende: Selvudlært maler, skuespiller, forfatter og chanteuse med en stemme, hvis rå og røgede blueskvaliteter er ligeså tyk som hendes karakteristiske røde læbestift og sorte øjenskygge, og som danner den perfekte kontrast til Dees mere æteriske vokal.

Annie Bandéz O'Connor voksede op i New York i sen-70'erne og var i mere end 15 år forsanger for dance-punk-bandet Annie And The Asexuals, inden hun flyttede til England og fortsatte sit genre- og grænseoverskridende kunstneriske virke. Little Annie har foruden at optræde med fremtrædende støj- og avantgarde-grupper som Nurse With Wound og Coil samt sanger og producer Marc Almond også noteret sig en række udgivelser i eget navn og under aliaset Annie Anxiety. Hendes "Songs From The Coal Mine" (2007) er produceret af Antony Hegarty.

Billet kan erhverves via:
http://www.billetlugen.dk/musik/28191/baby-dee-little-annie-us/,

i døren eller i landets Fona-butikker.

 

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bliv opdateret på byens koncerter, cocktailbarer, klubber og alt der rører sig i nattelivet hver uge.

email:

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester