Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Musik | 29/06/17

Anmeldelse: The Savage Rose slap fredsduen løs på Roskilde

  • Savage Rose med Annisette i forgrunden på Orange Scene. Foto: Torben Christensen

    Savage Rose med Annisette i forgrunden på Orange Scene.

    Foto: Torben Christensen
  • Roskilde Festival 2017 Savage Rose med Annisette på Orange Scene Foto: Torben Christensen

    Roskilde Festival 2017 Savage Rose med Annisette på Orange Scene

    Foto: Torben Christensen
  • Savage Rose med Annisette i forgrunden på Orange Scene Foto: Torben Christensen

    Savage Rose med Annisette i forgrunden på Orange Scene

    Foto: Torben Christensen
Annisette og kompagni leverede en musikalsk hyldest til kærligheden på Orange scene.

Orange scenes ene konferencier Per Vers lagde ud med at byde såvel curlingbørn som curlingforældre velkommen til andendagen på Roskilde, hvorefter den opfindsomme rimsmed introducerede The Savage Rose med et citat fra den afdøde rapper 2Pacs »Long Live The Rose That Grew From Concrete«.

»Nu skal I opleve den største stemme, I kommer til at høre på denne festival« sluttede Per Vers, inden han overlod scenen til bandet. Om han får ret må tiden jo vise. Men Annisette Koppels alsidige og egensindige vokal var i hvert fald stadig som intet andet på denne klode. Sart og sagte det ene øjeblik, barsk og ekspressiv det næste. Fuld af kraft og store følelser. En stemme der til stadighed bjergtager.

Roskilde Festival 2017 Savage Rose med Annisette på Orange Scene Foto: Torben Christensen

Bakket op af et yderst velspillende hold af yngre musikere, der blandt andet talte tangentesset Palle Hjort og guitaristen Rune Kjeldsen, levede det 68-årige blomsterbarn en rørende musikalsk hyldest til kærligheden og livet, der kun sjældent blev en smule for langhåret. Og det skete på den musikfestival som 50-års-jubilarerne selv var med til at popularisere, dengang The Savage Rose første gang besøgte Dyreskuepladsen tilbage i 1974.

Det var i en anden tid, men for Annisette lever hippiedrømmen fortsat. Fra scenen talte den karismatiske sangerinde gentagende gange om at kærlighed og frihed er det vigtigste i denne verden. Langt vigtigere end bomber og had. Hun satte sig på knæ og slap en hvid fredsdue fri fra scenekanten og fortalte om den lille rabarber hun havde set skyde op gennem asfalten på Vesterbrogade.

Savage Rose med Annisette i forgrunden på Orange Scene Foto: Torben Christensen

The Savage Rose anno 2017s overskudsagtige levering af skæringer som »Wild Child«, »Black Angel« og »What Do You Do Now?« understregede musikkens tidløse karakter. Under sidstnævnte fangede festivalens kameraer en ung, kvindelig festivalgænger på storskærmen. Hun stod i pitten. Tårerne trillede ned af hendes kinder. Hun smilede og var tydeligvis berørt over musikkens forløsende kraft. »Smile though your heart is aching«, som Annisette sang det i gruppens lavmælte fortolkning af Charlie Chaplins gamle evergreen.

Og der var meget at smile over. For curlingbørn, deres forældre og alle vi andre musikelskere. Den vilde rose kunne stadig tryllebinde.

Hvem: The Savage Rose
Hvor: Roskilde Festival, Orange, torsdag.

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer