Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Musik | 14/05/14

Anmeldelse: Nine Inch Nails i Forum

  • Trent Reznor i front for Nine Inch Nails i Forum. Foto: Michael BothagerTrent Reznor i front for Nine Inch Nails i Forum. Foto: Michael Bothager
  • Trent Reznor i front for Nine Inch Nails i Forum. Foto: Michael Bothager

    Trent Reznor i front for Nine Inch Nails i Forum.

    Foto: Michael Bothager
  • Trent Reznor i front for Nine Inch Nails i Forum. Foto: Michael Bothager

    Trent Reznor i front for Nine Inch Nails i Forum.

    Foto: Michael Bothager
  • Trent Reznor i front for Nine Inch Nails i Forum. Foto: Michael Bothager

    Trent Reznor i front for Nine Inch Nails i Forum.

    Foto: Michael Bothager
Trent Reznor og Co. leverede en indædt magtdemonstration tirsdag aften. Forum har aldrig lydt så godt.

Nogle gange har man lov at være heldig. Som tirsdag aften hvor Nine Inch Nails’ knap så prangende billetsalg havde fået arrangørerne til at halvere koncertarealet i Forum. Og hvorfor var det så heldigt? Jo, af den simple årsag, at et halvt så stort Forum tilsyneladende giver dobbelt så god lyd. For ikke at tale om en langt mere komprimeret stemning.

Men den gode lyd havde hverken gjort fra eller til, hvis ikke frontmand Trent Reznor og hans bandkumpaner havde været så forbandet veloplagte. På den der virkelig indædte måde, som kun Reznor kan være det. Og så hjalp det også på det, at den 48-årige amerikaner er en mand, der tager sit hverv dybt alvorligt og virkelig går de ekstra mil for at sikre en audiovisuel oplevelse i absolut topklasse.

For det var, hvad vi fik denne aften. En magtdemonstration af de helt store. Trent Reznor tæmmede ikke bare umulige Forum, han satte også samtlige andre stadig aktive kolleger fra 90’ernes alternative rockscene til vægs. For mens mange af kollegerne – og her kigger jeg især på jer, Smashing Pumpkins og Soundgarden – turnerer rundt som nogle sølle skygger af fordums storhed, ja så er Nine Inch Nails anno 2014 en helt igennem strømførende og bidende intens oplevelse.

Det handler til dels om, at Trent Reznor med sidste års glimrende »Hesitation Marks« beviste, at han stadig kan levere virkelig stærkt sange. Og så handler det ikke mindst om den millimeterpræcision, som alting bliver afviklet med. Alt synes gennemtænkt ned til mindste detalje.

Således gik det over stok og sten gennem 100 veldoserede minutter, der bød på højdepunkter fra det meste af bagkataloget: Fra helt tidlige sager som den industrielle disco på »Head Like A Hole« over den furiøse punkenergi på »March Of The Pigs« til de technoide mareridtsscenarier på nye numre som »Came Back Haunted«. Alt sammen leveret med en næsten skræmmende intensitet fra en Reznor med hver en muskel i den tætte krop spændt til bristepunktet. Og fornemt bakket op af hans tre bandkammerater, hvor især den formidabelt skrigende guitarist Robin Finck var noget af en åbenbaring.

Fremhæves skal også den meget velfungerende scenografi med en storskærm, der kunne hæves og sænkes midt på scenen og dermed skabte to forskellige typer scenerum. Når de elektroniske beats tog teten, blev scenen omdannet til et lille, lavloftet rum, der mest af alt mindede om en futuristisk natklub. Og når der blev åbnet for de store, tunge rockudladninger åbnede scenen sig tilsvarende op i sin fulde størrelse. Det var ligeså simpelt, som det var flot. Og det skabte den mest fortættede atmosfære, jeg mindes at have oplevet i Forum til dato.

Så her til slut skal lyde en stor tak til Trent Reznor og Co. for en på alle måder stor aften. Det er trods alt ikke hver gang, at man går så lykkeligt omtumlet fra en koncert i Forum. Men denne aften samledes fortid og nutid altså i én stor højteknologisk knytnæve, der gav de mest frydefuldt syngende par på skrinet.

Sådan skal en rockkoncert skæres.

Hvem: Nine Inch Nails
Hvor:
Forum, tirsdag

Lyt til hele sætlisten her:

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

The and marketing info you'd better know for stretch wrapping

The update news for stretch wrapping solution and load for the marketing
[url=http://www.stretchwrappingmachine.info]stretch wrapping machine[/url]

 

Tilmeld dig AOKs musik og natteliv-nyhedsbrev. Bliv opdateret på byens koncerter, cocktailbarer, klubber og alt der rører sig i nattelivet hver uge. Bare skriv din email her.

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester