...
Ryan Gosling, hunden Uggie og Scarlett Johansson i stramt lædersuit. Du kan møde dem alle sammen på Roskilde. Okay, ikke i fuldstændig levende live, men så i hvert fald på biograflærredet.
I Cinema City er der tradition tro et biografprogram spækket med store, skæve og interessante film fra det sidste års tid. Fra superheltefilmen ”The Avengers” til den sort/hvid e stumfilm ”The Artist” og Nicolas Winding Refns mesterstykke ”Drive”. Og musikfilm med blandt andet Pearl Jam og Bob Marley.
Læs også: Her er musikprogrammet for Roskilde 2012
Tilsammen udgør filmprogrammet en fornem og ambitiøs blanding af forpremierer, surprise-visninger og særlige gæsteoptrædende.
Udover det almindelige store biograftelt har filmselskabet Zentropa sørget for en stor hjemmebiograf med campingvogne, storskærm og såkaldt moviemenu, hvor man kan vælge film fra hele Zentropas bagkatalog – fra ”Klovn” til ”Efter Brylluppet”.
Første film bliver allerede vist på søndag kl. 17, og så er der ellers masser af film hver dag den næste uge.
Læs mere om Roskilde Festivals Cinema City og se det fulde filmprogram her.