Føj til favoritter Del Send
Interviews | 01/12/14

Mit København: Iben Hjejle

  • Foto: Kim Haugaard Foto: Kim Haugaard
Iben Hjejle har netop været aktuel i tv-serien »Dicte«, og fra 3. december spiller hun »Mefisto« på Betty Nansen Teatret. Vi har talt med skuespilleren om hendes forhold til København.

Hvad laver du for tiden?
»Lige for tiden er jeg på Betty Nansen Teatret, hvor Peter Langdal er ved at instruere sin sidste forestilling som direktør derinde. Han har været der i noget, der minder om 20 år. Forestillingen hedder 'Mefisto', som oprindeligt er en bog af den tyske forfatter Klaus Mann og foregår i 1920'erne og 30'ernes Tyskland omkring tiden, da Hitler blev rigskansler.«

»Karaktererne er skuespillere, der laver teater. Så der er en masser lag, og det er ret metaagtigt og interessant ud fra et politisk perspektiv, men også hvad angår underholdningsværdi. Der er hele tiden folk, der optræder i cabareter og sådan noget. Det er en vildt flot setdesign og nogle enormt flotte kostumer. Det bliver mægtig stort.«

Hvordan vil du beskrive dit forhold til København?
»Det er lidt sjovt, for jeg er vokset op i 2860 Søborg, hvor mine forældre købte hus. Jeg boede derude, indetil jeg fyldte 25 og giftede mig og flyttede i en dejlig lejliged i Skt. Peders Stræde. Så jeg gik lige pludselig fra provins til pulserende storbyliv. Dengang var der ikke det samme restaurant- og takeaway-liv, som der er i dag.«

Hvor bor du nu?
»Jeg har boet mange steder i byen. Nu har jeg flyttet postnummer til Frederiksberg, men kun et kast med en tudecortado fra Værnedamsvej, så jeg er ikke helt isoleret. Det må være noget med alderen... Nu sætter jeg jo helt pris på at tage en dejlig spadseretur op ad Gammel Kongevej.«

Hvilken bydel har du det tætteste forhold til?
»Det er sgu nok København K, både for det gode og det onde. Jeg har boet i Kronprinsensgade, lige oven på det gamle Zoo Bar. Der var altid fest i den gade, larm og larm og larm. Nu er jeg jo et menneske, der har ladet mig skille og halvdelen af tiden ikke har skulle passe børn. Så den ene halvdel at tiden løb jeg rundt dernede og festede og skreg. Og når jeg så, den anden halvdel af tiden, havde børn, der skulle sove klokken otte-ni om aftenen, blev jeg helt småborgerlig og hang ud af vinduet og skældte mine festkammerater ud.«

»Jeg holder meget af København, særligt den indre del. Man kan gå alle vegne. Lige da jeg flyttede til byen, følte jeg mig ikke snydt ved at bo der, for dengang var der for eksempel ikke noget særlig spændende i Kødbyen. Nørrebro var begyndt at blive lidt fedt, men det var mest en tur på Café Louise midt om natten, når man havde været ude. Alt var i København K, koncentreret i et mindre område. Men jeg synes, det er vidunderligt, at København har bredt sig ud, som den har. Med flere... Oaser, selvom det ord giver mig kvalme.«

Hvad er det bedste ved København?
»København er med årene blevet en ret fin blanding af Berlin og Stockholm og mange andre cool storbyer, men den er stadig meget sig selv. Det har meget med menneskerne at gøre. Der er en afslappet og hyggelig stemning.«

Hvad er det værste ved København?
»Jeg har boet to gange et halvt år i Aarhus, og så må man sige, man ved, hvad service er. Der kan københavnerne godt gå hjem og lægge sig. Det grænser til det pinlige! I København ved de ikke en skid om det, de sælger, og er røvuforskammede.«

Hvor går du ud?
»I arbejdsperioder er min geografiske sfære ret begrænset. Lige nu er hele min sociale rute på Værnedamsvej, hvor jeg altid er god til at piske ned på Falernum til et glas rødvin.«

Hvor drikker du kaffe?
»Der er lige åbnet en ny kaffebar, der hedder Rist. Jeg sover altid meget længe om morgenen og springer ud af sengen med et skrig. Altid lige for sent til at stå derhjemme og lave den store morgenkomplet. Der er dejligt stille, folk råber ikke, og så er der god morgenmad. Tingene går langsomt, men der er hyggeligt. De har forresten byens bedste flat white.«

Hvor spiser du ude?
»Jeg er helt vild med Retour i Trommesalen. For pokker! Der er faktisk virkelig god service, de er virkelig nogle skidesøde mennesker, og de ved noget om det, de laver. De har en fantastisk mac and cheese. Det er godt nok en side order, men det er lige før, jeg bare kunne nøjes med at bestille tre af dem. De har også en dekadent, fantastisk hummer bearnaise, jeg ikke kan stå for.«

»Så er der også et sted nede i Tullinsgade, som hedder Central Hotel og Café. Det er et etværelseshotel med en minicafe, som har byens bedste parisertoast. Nøj, den smager godt!«

Hvor shopper du?
»Lige overfor mig på Gammel Kongevej ligger en undertøjsforretning, der hedder Fillo. Der skal jeg lige love for, at alle mændene skal ned og købe ting til deres damer. Det er simpelthen sådan en fin forretning.«

Hvor i byen slapper du af?
»Forleden gik jeg en tur i Palmehuset i Botanisk Have. Der er dejligt og altid lidt lunt derinde. Der er også Glyptotekets Vinterhave. Der er også dejligt.«

»En anden hemmelig perle er Geologisk Museum, lige over for Statens Museum for Kunst. Der har de diamanter, sten fra månen og guld i original form. Det er meget skægt, for det er skidepænt og ligner noget fra Hogwarts. Men det er også sjovt at have børn med sådan et sted, når de er i den lidt nysgerrige alder.«

Hvad ville du vise en turist i København?
»Det vigtigste er at se et kanal- og havnemiljø, som fungerer. Så jeg ville tage vedkommende en tur ud på Christianshavn, ned til Nordatlantens Brygge og Krudtløbsvej, hvor husbådlandskabet fungerer. I gamle dage ville man tage ud på Staden, men det finder turisterne nok selv ud af.«

Hvad er din seneste kulturelle oplevelse?
»Jeg har aldrig dyrket så meget dans og ballet, men forleden var jeg i Det Kongelige Teater og se 'Sylfiden'. Folk skal se så meget dans som muligt, for det er en kunstart, vi er berømte for i udlandet. Det er den vildeste blanding af elitesport og kunst. Det er virkelig interessant. Vi har altså nogle af verdens bedste balletdansere herhjemme.«

»Man skal også støtte op om festivaler som Dox og Pix. Man får altid en oplevelse, man ikke havde regnet med. I år havde jeg travlt med prøver under Dox, men næste år står jeg der som et søm, hvis det kan lade sig gøre.«