Føj til favoritter Del Send
Interviews | 04/10/14

Mit København: Adam Price

  • Adam Price er lige nu aktuel som manuskriptforfatter på forestillingen "Samtale før døden". Foto: Andreas Beck

    Adam Price er lige nu aktuel som manuskriptforfatter på forestillingen "Samtale før døden".

    Foto: Andreas Beck
Altmuligmanden Adam Price er ærkekøbenhavner og begejstret for byens udvikling, når det gælder byrum, kultur, arkitektur og gastronomi.

Hyggelig og vittig tv-kok, manden bag den store danske tv-succes "Borgen", mangeårig madanmelder på Politiken, succesfuld restauratør med flere københavnske restauranter og nu aktuel som manuskriptforfatter på Betty Nansens nye forestilling på Edison, "Samtale før døden".

Adam Price er en alsidig mand med afsindig mange jern i ilden. Trods den travle kalender har han fundet tid til at hellige sig en af sine tidligere interesser - teater. Som søn af skuespillerparret Birgitte og John Price er han født ind i en teaterverden og har løbende skrevet for forskellige danske teatre, bl.a. sammen med sin bror James.

Som kulturinteresseret er han vild med at følge Københavns udvikling fra "den lille mørke november-by, der var råkold og forblæst" til "en international metropol, som fancy magasiner udnævner til at være den fedeste by i verden", selvom hans travle kalender ikke tillader ham at dyrke byen så meget, som han kunne ønske.

Læs også: Kendte københavneres bedste tips til byen

Hvad laver du for tiden?
Jeg har skrevet stykket "Samtale før døden" om Adolf Eichmann, som altid har fascineret mig, fordi han ikke var en ledende topnazist, men en slags folkemordets mellemleder, som man måske kunne kalde det. Han var en transportofficer, der stod for at fragte folk til dødslejrene i fx Auschwitz, og det var han dygtig til, fordi han var god til logistik. Efter krigen flygtede han til Argentina og blev først fundet mange år efter, hvorefter han blev bortført til Israel og stillet for retten i Jerusalem. Siden slutningen på 2. verdenskrig var han blevet kendt som en af de helt store forbrydere fra nazitiden, og det blev en af de mest dækkede retssager i verden. Men Eichmann insisterede hele tiden på, at han blot var en lille ubetydelig brik i spillet - og blot handlede efter ordrer.
Forestillingen handler om de to sidste timer, inden han skal henrettes, hvor en af hans dommere opsøger ham og udbeder sig en samtale Denne samtale er dog ren fiktion, som jeg har skrevet. Man skal ikke være 2. verdenskrigsnørd for at se stykket - det er vigtigt at understrege. Det er en forestilling, alle kan se - og forhåbentlig kan det give anledning til nogle tanker om skyld, straf og autoritetstro.

Hvad er dit forhold til København?
Jeg er ærkekøbenhavner. Jeg har levet hele mit liv i København, så jeg er et produkt af København og har aldrig boet andre steder i længere perioder.
Jeg er født og opvokset nær Trianglen og gået på Ingrid Jespersens Skole, som er en rigtig københavnerskole og i sin tid et kulturradikalt sted. Senere flyttede mine forældre til ydre Østerbro i hus med have.

Hvor bor du selv i dag?
Jeg er rykket til Hellerup, hvor jeg nu har boet i 10 år. København er stadig så dejlig tæt på - det tager fx kun 10 minutter at komme til Nørreport. For nogle er Hellerup stadig en del af København, men det vil de hardcore street folk fra brokvarterene nok være uenige i. Så jeg tør heller ikke at sige, at jeg bor i København. Men jeg elsker byen, arbejder i byen og kommer meget i byen.

Læs også: Mit København: Søs Egelind

Hvilken bydel har du det tætteste forhold til?
København K og Frederiksberg. Jeg har boet og arbejdet meget de to steder. Og byen har jo udviklet sig helt enormt. København er blevet en international metropol, som fancy magasiner udnævner til at være den fedeste by i verden. Vi har også et utroligt niveau af gastronomi, arkitektur osv., de tidligere sovende kvarterer er bragt til live, og der er kommet nye byrum som levendegør gaden.
Da jeg var barn, sukkede man over den lille mørke november-by, der var råkold og forblæst, og der var altid federe i Paris, London og New York. Hvis jeg i dag er til et kulturelt arrangement i fx en af de byer, oplever jeg, at vi ofte er lige så godt med i København. Især inden for gastronomi har vi de sidste 10 år været på niveau med de andre byer. Vi har et højt basisniveau - også på de restauranter, som ikke har Michelin-stjerner osv. De unge mennesker, som åbner nye restauranter, har allerede arbejdet mange steder i udlandet, så vi oplever en total internationalisering, når de tager deres erfaring med til København.

Hvad er det bedste ved København?
Vi er begyndt både fra privat side og mere og mere fra offentlig side at benytte byrum og gøre noget særligt ud af specielle kvarterer. Det er Jægersborggade et godt eksempel på. Nu kan man få god kaffe, vin og mad, og der er en masse niche-butikker i gaden, som for 10 år siden var et hul i et brokvarter.
Der er også fedt ved Nørreport, Torvehallerne og det nye byrum ved Israels Plads, hvor folk sidder med deres børn, nogle spiller basket, og så kan man lige gå over og få god mad. Byen åbner op, og der dukker nye, små steder op, hvor man lige kan drikke et glas vin. Jeg har en fornemmelse af, at det ikke længere er så svært at få bevilling til det.
Selvom Havnebadet er old news, så er det også vildt. Hvis nogen havde fortalt mig som barn, at man på et tidspunkt kunne svømme i havnen ved Islands Brygge, mens der sidder hipstere og drikker øl fra mikrobryggerier langs vandet, havde jeg aldrig troet på det.

Læs også: Jægersborggade får ny hip vinbar

Hvad er det værste?
København er blevet så meget en metropol, at der er et voldsomt pres på byen. Politikerne druknede i snakken om betalingsringen, men vi er nødt til at gøre noget, for det er ikke til at komme frem.
Det er også vigtigt, at vi kan integrere os som et multietnisk velfærdssamfund, hvor man tager sig af hinanden, og hvor man kan mærke, at vi har en homogenitet baseret på forskellighed. Vi viser os ikke fra vores bedste side, når vi bliver os selv nærmest, og det minder om ghettoer.
Det er mange udfordringer ved, at København er blevet så stor. Alle vil bo her, så vi affolker resten af Danmark, og succesen har en pris.

Hvilke steder kan du anbefale at gå ud?
Som gammel anmelder og madinteresseret, prøver jeg at holde mig ajour med de nye steder, men jeg har dog nogle yndlingssteder, som er yndlingssteder, fordi de ikke forandrer sig. Så hvis jeg skal ha' en klassisk, dansk frokost er det hos Schønnemann og Aamanns. Hvis jeg skal ha' cocktails er det ofte K Bar. Der er kommet mange, nye cocktailbarer til - men K Bar er en klassiker, og det er altid godt.
I Kødbyen sker der også mange gode ting. Kul, som lige har vundet en pris ved Årets Ret-uddelingen, er et virkelig godt sted i en fornuftig prisklasse.
Så er der Amass, hvis det må være lidt dyrere og pølsemanden på Kultorvet, hvis det skal være billigt.
Jeg kommer selvfølgelig også tit på vores egne restauranter, men dem kan jeg jo ikke stå her og anbefale...

Hvor i byen slapper du af?
Hvis jeg skal geare ned, tager jeg ud i naturen. Jeg er glad for at komme ud til steder, hvor der ikke er noget menneskeskabt. Gerne helt ude på landet eller ved mit sommerhus, som ligger en time fra København. Så går jeg på jagt eller laver mad, det er nogle af mine fritidsfornøjelser. Det er meditativt og fantastisk at lave noget, der ligger i hænderne, og hvor man ikke skal snakke i timevis - i modsætning til min hverdag, som er fuld af møder, manuskripter …og restauranter.

Læs også: Mit København: Anette Støvelbæk

Hvad dyrker du af kultur i København?
Når man selv er i branchen, ender man ofte med ikke at se nok af alt det, de andre laver. Det er en stor fejl og pinligt, men sådan ender det. I perioder prøver jeg at tage mig sammen og se film og teater, men jeg bruger det slet ikke nok og har ikke tid nok. Nogle gange ser man i de der teater- og koncertkataloger og tænker - hey, den forestilling må vi da lige se - men så finder man ud af, at den fandt sted for 14 dage siden.

Hvad ville du vise en turist i København?
Jeg ville vise turisten København fra vandet. Gerne på en havnerundfart, men til steder hvor de faste ture ikke går hen, så man kan se de nye ting, der skyder op, fx Marmormolen (ved Nordhavn red.). Så skulle turisten se de grønne områder og åndehuller og forhåbentlig er Daisy på slottet, så vil kunne se garden trække gennem byen. Vi skulle også ha' et stort stykke dansk smørrebrød, og så skulle vi til Jægersborggade for at se, hvor unge og trendsættende københavnerne er. Forhåbentlig kunne vi også nå at se på noget nyt design og arkitektur og måske slutte af med en tur i Operaen.

Læs også: Mit København: Eva Kruse

Hvad ville du lave, hvis du selv havde en fridag? 
Jeg ville slæbe min kone med på byens museer, snuppe et stykke højtbelagt smørrebrød på Schønnemann, tage østers på Fiskebaren, få en ret på Kul og fortsætte den gastronomiske pubcrawl til Geist og ende på Amass - hvis da ikke Noma lige ringede og sagde, de havde ledige pladser, og vi lige kunne få bord dér i sidste øjeblik. Men så fik vi jo ikke set teater eller en god film den dag, øv!

"Samtale før døden" spiller på Edison fra 4. oktober til 9. november.