Føj til favoritter Del Send
For børn | 03/10/12

Rosa og yndlingsbamserne

 

 

 

Aktuelle begivenheder:

  • Foto: Thomas Lekfeldt Foto: Thomas Lekfeldt
  • Rosa Gjerulff, kendt fra Lillenørd og Rosa fra Rouladegade, som nu laver en musikforestilling, Rosa i Rytmeskoven, på Nørrebro Teater, hvor børnene opfordres til at tage deres sovedyr med til forestillingen. Foto: Thomas LekfeldtRosa Gjerulff, kendt fra Lillenørd og Rosa fra Rouladegade, som nu laver en musikforestilling, Rosa i Rytmeskoven, på Nørrebro Teater, hvor børnene opfordres til at tage deres sovedyr med til forestillingen. Foto: Thomas Lekfeldt
  12  
Fra Rouladegade til Rytmeskoven. Rosa Gjerluff Nyholm vil dele ud af sine egen gode barndom til så mange børn som muligt. Det gør hun ved at lege videre. Og alle voksne burde faktisk være eksperter i at lege med børn, siger hun.

...
Da Rosa Gjerluff Nyholm var lille, syede hendes mor, sangerinden Elisabeth Gjerluff Nielsen, discotøj til alle sovedyrene, og så blev der afholdt gigantisk dansekonkurrence hjemme på stuegulvet, hvor alle bamserne dansede parvis med hinanden, og dystede om at vinde. Det var altid yndlingsbamsen Momme, der vandt.

Momme er også med på scenen og har en stor rolle i forestillingen, når Rosa indtager de skrå brædder på Nørrebro Teater med forestillingen »Rosa i Rytmeskoven«. Den er skrevet og iscenesat af Rosa og Elisabeth i samarbejde, og de kalder den »Danmarks første børneteaterkoncert«.

De fleste børn kender den nu 23-årige Rosa fra tv, hvor hun bor i et slikproppet kagehus i Rouladegade med et tag af kanelsnegle og bager vildt fantasifulde kager. Men Rosa har lavet masser af teater gennem tiden, helt tilbage fra da hun startede i teaterklubben Gawenda i Gladsaxe som niårig. Rosas allerførste rolle var en høne, og hun havde en hat på, der ligner en, der er med i den nye forestilling på en prik, fortæller hun.

Og sådan er der adskillige ting fra Rosas egen barndom med på scenen. Særligt yndlingsbamsen Momme, den røde, hjemmesyede bamse, hvis hoved ikke kan stå oprejst selv, og hvis øjne har været syet på adskillige gange, men som alligevel var favoritten, fordi han var hjemmelavet. Rosas lillesøster, der nærmer sig de 19, er også med på scenen. Faktisk minder dele af forestillingen om en forstørret udgave af de dansekonkurrencer, de lavede hjemme på stuegulvet, da de var små.

»Vi legede meget med sovedyr derhjemme, og jeg var selv barn i meget, meget lang tid«, siger Rosa.

Læs også: Rosa i Rytmeskoven

»Jeg legede med bamser og små dyr, til jeg var omkring 14. Jeg kan tydeligt huske, hvordan det var at være barn, og det bruger jeg meget i mit arbejde. Jeg behøver ikke tænke mig frem til, hvad en 5-årig mon vil synes er sjovt, for jeg kan sagtens huske det«.

Og tingene foregår i den grad på børnenes præmisser. Alle børnene, der skal ind og se forestillingen, skal have deres eget yndlingssovedyr med ind på teatret.

»Det er måske første gang, børnene prøver at komme ind på et stort teater, og så kan de tage en del af sig selv med hjemmefra. Det giver dem også muligheden for at få lov til at være dem, der har nogen med, som de kan præsentere for noget – på samme måde, som de selv er blevet taget med af en voksen«, siger hun.

Alle de medbragte sovedyr skal lære at danse undervejs i forestillingen - af fire hvide isbjørne, der danser på scenen.

»Sådan så man jo selv sovedyrsdansen for sig som barn«, siger Sara.

»Bamserne var store, og man oplevede ikke, at man sad og førte dem, men at de dansede selv. Sådan arbejder jeg meget. Jeg tager et minde fra barndommen, hvor noget var smukt og poetisk, og så laver jeg en forstørrelse.«

Det er den direkte adgang til den slags magi, som Rosa holder mest af ved at lave tv og teater for børn. De undrer sig ikke over, hvorfor der pludselig står en isbjørn på et teater, eller hvorfor den pludselig kan tale, siger hun. De vil hellere bare høre, hvad den har at sige.

»Man springer et lag over, og det er befriende at arbejde med, fordi man kan gå lige til det magiske uden at skulle forklare sig hele vejen derhen«, siger hun.

Hvornår børnene mister den evne, er hun ikke helt sikker på. Når hun er ude for at optræde i børnehaver, vil de små børn bare gerne have, at hun bager en kage til dem. Men på fritidshjemmene, når børnene er blevet 8-9 år, starter testspørgsmålene. Er det virkelig rigtigt, at du har et hus af kage? Og hvor ligger det så? spørger de. Hvordan kan det passe, at du har alle nøglerne til bedsteforældrenes huse?

Selv har Rosa haft let ved at holde fast i den legesyge børneverden, hvor isbjørne kan tale, kager er fyldt med overraskelser og hvor man kan reparere et hullet tag med kanelsnegle. Og yndlingsbamsen Momme slæbte hun med til alting – også længe efter, at hun egentlig var blevet for stor til at have ham med. For eksempel på teaterlejre, hvor han blev en form for hyggeligt fælleseje, der også kunne bruges som pude.

Nu er han så også med på scenen, og drømmen er, at han skal fylde endnu mere.

»Vi ville meget gerne have pustet ham op i kæmpe størrelse, så jeg kan danse med ham. Og jeg er sikker på, at det kommer engang. Det er Elisabeths store drøm. Men hun kunne ikke nå at strikke ham«, smiler hun.

»Jeg har selv haft en rigtig god og dejligt lang barndom, og dybest set vil jeg bare gerne give noget af det videre til alle de børn, jeg overhovedet kan få fat i. Og når man er så heldig at lave tv og teater, som jeg er, kan man få fat i rigtigt mange«, siger hun.

»Det er en vigtig mission for mig at give børnene noget. Vigtigere end at lave noget til voksne, som selv kan gå ud og finde alt det kultur, de vil. Når man er tre år gammel, kan man jo ikke selv vælge, at nu vil jeg i biografen, eller nu vil jeg læse en bog«.

ROSAS TRE TIPS TIL EFTERÅRSFERIEN

»Bare leg sammen. Det er fedt at lege sammen med voksne, når de gider, og der skal ikke så meget til. Voksne skal bare tage legen seriøst. Børns lege imiterer jo voksenverdenen, så voksne burde faktisk være eksperter. Jo mere virkeligt, det kan blive, jo bedre bliver legen tit for børnene. Det er derfor, det er fedt for børn at lege med voksne, fordi de kan gøre det hele endnu mere troværdigt og rigtigt.«

»Jeg er helt vild med kastanjer og knaldrøde efterårsblade, og som lille syntes jeg, det var megahyggeligt at gå rundt om søerne og samle alle de spændende ting, der falder ned på jorden om efteråret. Så kan man lave kastanjedyr eller laminere efterårsbladene bagefter, eller presse de allersidste blomster sammen i bøger.«

»Der er et rigtig fedt klatretræ inde i Østre Anlæg, hvor det var sjovt at komme helt op i toppen. De gode klatregrene starter meget langt nede, og folk har ridset deres initialer i barken. Man skal gå til højre rundt om museet, hvis man ser det forfra, og så kommer det på højre hånd. Man kan også sagtens få en sjov leg ud af at finde det.«

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester