Helt ny er den ikke, for Børnejazzklubben har eksisteret i flere år, men det bliver en slags “klub i klubben” når Børnekulturhus Ama’r åbner en fast månedlig klub for børnejazz.
Klubben kommer til at præsentere jazz for børn, efter det i forvejen kendte koncept, hvor børnene i højere grad en “voksenjazz” bliver involveret og deltager aktivt i koncerterne.
Amager klubben serverer børnejazz hver 1. søndag i måneden og de først to måneder er klubben at finde i Amager Bio, men efter årsskiftet får den fast scene i Børnekulturhus Ama’rs nye hus på Øresundsvej.
Den første koncert er lagt i hænderne på Rosa og Rødderne fra Rouladegade, som kendes fra DRs børneprogram af samme navn. Rosa tager også Sille og Palle fra børnejazzbandet Djanzz med og sammen vil de spille op til en kagefest.
Hvad den nye klub fremover byder på, kan ses på Børnejazzklubbens hjemmeside.
Hvad: Ny børnejazzklub
Hvor: Børnkulturhuset Ama'r
Hvornår: Hver 1. søndag i måneden
Hvordan: 100 kr. i døren, 50 kr. for medlemmer