»Hjælp, mor, en edderkop. Den er farlig.«
Treårige Louie kravler op ad rebstien, der er udformet som et edderkoppespind og fører op til en hængebro. Den forbinder de spidse trækroner, hvor man kan gemme sig, og for enden af skoven åbner der sig en rutschebane, mens en farvestrålende ugle holde vagt over to gynger.

Skoven ligger i det her tilfælde midt i byen på Nikolaj Plads, hvor en ny kunstlegeplads i går så dagens lys. Den er en af de fire kunstlegepladser, der de seneste år er skudt op i København.

For en god og moderne legeplads består ikke længere bare en sandkasse og en gynge, fortæller forskningschef ved Vidensbutikken Jørn Martin Steenhold.

»Det er en udvikling, vi har set over de seneste otte-ti år, hvor man i stigende grad laver temalegepladser med en overordnet pædagogisk målsætning, som eksempelvis tager højde for børnenes fysionomi, kreativitet og matematiske anlæg,« siger han.

Senere på måneden skyder endnu en kunstlegeplads op ved Utterslev Mose, og næste år åbner en interaktiv legeplads i Fælledparken, ligesom der flere steder kommer fitnessinspirerede aktiviteter.

50 millioner til legepladser
Kunstlegepladserne er en del af København Kommunes projekt ’Leg til alle’, som startede i 2008 og fortsætter næste år med. Indtil videre er der blevet kastet cirka 50 millioner kroner efter byens 125 kommunale legepladser, som alle skal have en overhaling.

Ud over kunst er alt fra trampoliner til familiehængekøjer kommet i spil.   

Og alt tyder på, at legepladserne er og bliver en fast bestanddel af københavnerfamiliernes hverdag.

En ny bylivsundersøgelse i Københavns Kommune viser, at der i gennemsnit kommer flere besøgende er per time på de store bemandede legepladser, end der gør på pladser som Sankt Hans Torv og Højbro Plads.

»Legepladsen er netop blevet en integreret del af byen. Ud over at stimulere børnene håber vi også, at forældrene får en god oplevelse, så de får lyst til at blive der længere med deres børn,« siger landskabsarkitekt i Københavns Kommune Lotte Fjendbo Møller.

Jørn Martin Steenhold spår, at vi fremover vil se endnu flere eksempler på, at pædagoger og en række andre fagfolk, for eksempel kunstnere, tager hinanden i hånden, når der skal skabes legepladser.

»Det handler også om barnets alsidige personlige udvikling. Deres fantasi bliver stimuleret gennem kunst, og så giver det noget at snakke om. Legen bliver ikke bare fysisk, men også en historiefortælling,« siger han.

Københavns kunstlegepladser:

Østre Anlæg

På legepladsen ved Østre Anlæg, som er skabt af Nina Saunders, træder man ind i en dagligstue, som ligger lige foran Statens Museum for Kunst. Interiøret består af et fjernsyn, en sofa og et bord. Fjernsynet er et gammeldags fjernsynsmøbel uden skærm, hvor børnene kan lave teater.

Blågårds Plads

Eva Steen Christensen står bag legepladsen ved Blågårds Plads. Den er for børn mellem 3-12 år og har blandt andet en klatrevæg, et langt gyngestativ i forskellige farver og seks gynger til både babyer og større børn. Den har også en balancebane med platforme, man kan hoppe rundt på.

Nikolaj Plads

Legepladsen er formgivet af kunstnerduoen Randi og Katrine. Den forestiller en skov med grantræer, man kan gemme sig i toppen af, en rutschebane, hængebro, to gynger og en ugle, der våger over pladsen.

Balders Plads

Kunstlegepladsen på Baldersgade er dekoreret af kunstneren Tanja Rau. Hun har malet legepladsens boldvægge, borde og store legeborg i et harlekinmønster i mange farver. Udover Tanja Raus udsmykning af legepladsen er legeredskaberne blevet sat i stand og fornyet.