
...
Vidste du, at Christian 4. var bange for hekse? I uge 7 og 8 kan børn og deres voksne gå på oplevelse i ruinerne under Christiansborg. I anledningen af vinterferien vil der være fortællinger om Christian 4. og hans angst for heksene, ligesom alle kan gå på jagt efter heksenes medsammensvorne: ravnene og de sorte katte, der stadig gemmer sig i ruinerne.
Fortællingerne om kongen og heksene starter hver dag kl. 11, 13 og 15, og børn mellem 6-12 år kan jage katte og ravne alle dage i åbningstiden.
Læs også guiden: Her kan du fodre ænder med ungerne
I sin tid lå Københavns Slot, hvor Christiansborg ligger i dag. Det er efterhånden 400 år siden, det var residens for Christian 4. Men ruinerne efter slottet gemmer sig stadig dybt under de nuværende bygninger på Slotsholmen.
Hvad: Vinterferieoplevelser under Christiansborg
Hvor: Christiansborg Slot, Kongeporten
Hvornår: 11.-26. februar, kl. 10-17
Hvordan: Medbring en lommelygte, 40 kroner pr. voksen, 20 kroner pr. barn mellem 7-14 og 0 kroner pr. barn under 7 år