Omtale
Føj til favoritter Del Send
For børn | 15/02/12

Her må man lege med kunsten

Tidspunkt

Kontakt

5667 6020
 

 

  • På KØS må man lege med kunsten. Foto: PR / Erling Lykke JeppesenPå KØS må man lege med kunsten. Foto: PR / Erling Lykke Jeppesen
På en ny udstilling kan dit barn klatre på kunsten uden at give kustoden et hjerteslag. KØS - Museum for kunst i det offentlige rum åbner en 400 kvadratmeter stor kunstlegeplads.

...

Du behøver ikke længere frygte museumsvagternes raseri, når dit barn kommer for tæt på kunstværkerne. I hvert fald er der ingen grund til panik, hvis I går på KØS - museum for kunst i det offentlige rum. Fra på tirsdag er det sågar meningen, børnene skal tæt på. Museet åbner en udstilling om kunstlegepladser, og titlen, »Kom og leg!«, er en meget præcis varebetegnelse.

Læs også:
Syv varme museumstips til vinterferien

Seks danske samtidskunstnere har lavet en helt ny kunstlegeplads til udstillingen. Man skal lede længe efter vippen og sandkasserne. Til gengæld finder man en blandt andet en pyramideformet boreplatform, et gigantisk puslespil og et psykedelisk rollespilsrum.

»Normalt bliver en legeplads jo formgivet af arkitekter, der har en helt anden indgang til opgaven. Billedkunstnere tænker først og fremmest på at skabe et værk. Derefter tager de stilling til det praktiske. Arkitekter tænker omvendt, og derfor er kunstnernes bud tit med helt anderledes,« siger kurator på udstillingen Christina Stenka Hellfach.

Hendes ydmyge håbe er da også, at kunstnernes alternativer til de mere traditionelle legepladser, kan være med til at sætte virkeligheden i perspektiv for de legende museumsgæster.

Læs også: Helte og prinsesser på is

»Vi tager det jo tit som en selvfølge, at tingene ser ud på en bestemt måde. Der tror jeg, billedkunstnerne kan introducere nogle nye og mere eventyragtige dimensioner,« siger hun.

De seneste år er en lang række kunstlegepladser åbnet rundt omkring i landet. Men selvom kunstlegepladserne er mere populære end nogensinde, er de ikke noget nyt fænomen. Derfor har udstillingen i Køge også en dokumentarisk del, der viser fem af de mest spændende kunstlegepladser fra 1950’erne frem til i dag.

Hvad: Kom og leg! - En udstilling om kunstlegepladser
Hvor: KØS - museum for kunst i det offentlige rum
Hvornår: 21. februar til 10. juni

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester