Omtale
Føj til favoritter Del Send
For børn | 11/02/16

Guide: 5 fede børnetøjsbutikker på Østerbro

  • Pure Baby. Foto: Jan Jørgensen

    Pure Baby.

    Foto: Jan Jørgensen
København Ø er det rene mekka for købelystne forældre. Men hvor går man hen, når man vil have noget, der er lidt mere usædvanligt end de gængse sparkedragter og uldne bodyer? Vi guider dig til de fedeste børnetøjsbutikker på Østerbro.

Østerbro har længe haft et ry for at være børnefamiliernes højborg.

Bydelen bærer da også tydeligt præg af, at her bor mange børn; der er en massiv mængde af butikker med børnetøj og børnegear i alle afskygninger.

Her kan alle mødre få tilfredsstillet deres spirrende købelyst, der typisk følger med moderskabet, om så hun er til al ting i spraglede farver og larmende mønstre eller til det uforarbejdede i naturlige materialer og jordnære farver.

Her kan du få et overblik over, hvilke butikker du skal gå efter, hvis du er på udkig efter noget, der er lidt udover det sædvanlige, når det kommer til butikskoncept, kvalitet og atmosfære.

Normann Copenhagens børneafdeling

Østerbrogade 70
2100 København Ø

Normann Copenhagens børneafdeling - et anderledes koncept

Normann Copenhagens butik på Østerbro. Foto: Normann Copenhagen PR

Når Normann Copenhagen køber ind til deres børneafdeling i den 1700 m2 store multikonceptbutik, tænker de ikke praktisk, men udelukkende i, hvad de synes om.

Dette er en usædvanlig fremgangsmåde i forhold til andre børnetøjsbutikker, der skal tænke i at have sparkedragter i alle farver, undertøj, huer om vinteren, sommerhatte om sommeren osv.

“For os er det tidens trends, der er vigtige,” siger indkøber i børneafdelingen Signe Pedersen og fortsætter: “Forrige år købte vi f.eks. 200 balletskørter hjem udelukkende fordi, at vi var vilde med dem. Vi dækker ikke alle behov en kunde har til sit barns garderobe, men tilbyder det “ekstra”.”

Afdelingens udvalg i børnetøjsmærker udstråler da også en kreativ, men selektiv tilgang til børnetøj. På bøjlerne hænger mærkerne Mini Rodini, Little Remix, Mads Nørgaard, Soft Gallery, Acne, Mar Mar, Gro, Katvig, Milibe og Bobo Choses, der alle er mærker kendt for høj kvalitet og et ekstra touch.

Ud over børnetøj til børn i alderen fra 0-14 år, har børneafdelingen et større udvalg af legetøj og interiør til børneværelset. F.eks. humoristisk legetøjsmad i bløde materialer, smukt illustrerede malebøger, tumlemøbler fra Bobles, tæpper fra HAY, Muumi-børneservice fra Iittalla og meget mere.

Men tøj, legetøj og interiør er ikke det eneste Normann Copenhagens børneafdeling har at byde på. Her er også et lille eksklusivt udvalg af børnemøbler til den kræsne forælder.

Purebaby - en naturlig start

Willemoesgade 4
2100 København Ø

Purebaby - en naturlig start

Foto: Nils Meilvang

For mange nybagte forældre er Purebaby det naturlige stop, når de første råhvide stofbleer, bodystockings og bleer skal købes ind.

Netop »naturlig« er det helt rigtige ord til at beskrive varerne i Pureshop, der består af lækre, økologiske og miljøvenlige baby- og børneprodukter. Og derudover også et stort udvalg af skønhedsprodukter til mor fra mærkerne Rudolph Care, Weleda og Lavera, og et mindre udvalg af amme bh’er fra mærket Engel samt ammetøj fra Milker.

Der er ikke så meget pjank og fjas, farver eller finurligheder ved Purebabys produkter.

Filosofien er nemlig, at børn har brug for visuel ro, sanselige materialer i naturlig kvalitet samt rene og giftfrie omgivelser. Derfor er der økologiske tekstiler i alle led; som i de fine cardigans i letstrikket alpacauld. Og ud over lækre børnetøjsmærker som Serendipity, Green Cotton, Selana og Engel, kan man også købe naturlegetøj i butikken.

Her fører Purebaby blandt andet en bidering i giftfrit naturgummi, bamser i uld og trælegetøj indfarvet med plantefarver.

Greibe & Kumari

Nordre Frihavnsgade 60
2100 København Ø

Greibe & Kumari - den fine genbrugsbutik

Foto: Ikke oplyst

Der er ikke meget genbrugsstemning over butikken, Greibe & Kumari i Ndr. Frihavnsgade. Udvalget af børnetøj er sæsonbestemt, kun lettere brugt og meget gerne af fransk oprindelse.

Genbrugsbutikken med det finurlige navn Greibe & Kumari minder ikke om den typiske butik inden for sin kategori. Og det skyldes, at der i den hyggelige butik på Ndr. Frihavnsgade er kræset ekstra nøje om udvælgelsen af det tøj, der sælges. Butikken emmer af den særlige stemning, som er betegnende for Østerbro: Fint, fransk og afdæmpede farver.

Ud over afdelingen med voksentøj, har butikken en næsten ligeså stor afdeling med lettere brugt børnetøj af nyere dato.

Her er ingen slidte eller halvsløje brugte bodyer til baby, men derimod f.eks. bløde babykjoler i libertyprint fra Poppy Rose, fine hæklede trøjer fra Bon Ton eller tykke fløjlsbukser fra Miniature. Der er ikke langt imellem snapsene - og hvis du ikke lige finder det, du mangler til dit barn, kan du sagtens være heldig dagen efter.

Greibe & Kumari tager nemlig dit brugte børnetøj i kommission hver dag mellem kl. 11 og 14. Og hvis dette tidsrum ikke passer dig, kan du ringe og bestille en tid til indlevering. Når butikken sælger dit tøj, får du 50% af salgsprisen.

Men som sagt tager butikken kun imod det allerbedste, og de foretrækker mærker som franske Bon Point, Bon Ton og Petit Bateau, og danske som Miniature, Soft Gallery og Poppy Rose.

Joseline Copenhagen

Odensegade 26 B
2100 København Ø

Joseline Copenhagen

Joseline Copenhagen på åbningsdagen 11. september 2015. Foto: Gita Femhøj

På Odensegade 26 ligger den lille butik Joseline Copenhagen, som sælger og udlejer secondhand børneudstyr. Butikken åbnede den 11. september 2015 og er ejet af veninderne Line Madsen og Josephine Wiboltt.

Grundidéen bag Joseline Copenhagen er at gøre det bekvemt at handle med second-hand babyudstyr fra kvalitetsbevidste brands og på den måde gøre det mere attraktivt at genbruge - frem for at købe nyt.

Josephine og Line finder selv mange af de secondhand ting, som man enten kan købe eller leje i butikken. Alt bliver nøje udvalgt efter mærker og kvalitet samt rengjort og gjort klar til brug. På den måde kan du købe de bedste kvaliteter, men til nogle helt andre priser end, hvis du skal ud og have det fra nyt.

»Vi indsamlet noget af det udstyr, der alligevel står og samler støv i kældrene, så nye familier kan få glæde og gavn af dem og slipper for at skulle investere i alt fra nyt. Hvis man bor i København og omegn, tilbyder vi at komme hjem til forældre og afhente deres brugte babyudstyr, når det passer dem.« fortæller Line Madsen.
Lej udstyr i butikken eller online

Når man vil leje eller købe fra Josephine Copenhagen kan man enten booke online på joselinecph.dk, eller smutte ned i den lille hyggelige butik på Østerbro.

Enula 9

Rosenvængets Alle 6
2100 København Ø

Enula 9

Foto: Ikke oplyst

I den brostensbelagt gade Rosenvængets Allé på Østerbro ligger butikken Enula 9. Det har den gjort siden 2005, hvor Lotte Friis åbnede shoppen ud fra idéen om, at der måtte var andre kvinder, der ligesom hende, manglede en butik, der solgte lækkert tøj til gravide.

Derfor er butikkens sortiment sammensat af tøj, sko og accessorie, der henvender sig til gravid og ammende, men også til hende, der har børn, og hende der bare leder efter noget lækkert til sig selv.

Dermed er alt i butikken ikke decideret gravidtøj, der er også helt almindelige modetøj, som er udvælger til både at kunne bruges af gravide og ikke gravid.

Her finder du mærker som bl.a.Petit Bateau Camcam, Mama Licious, Poppy Rose, Queen Mum, Musling, Milker, 1et1font3, Boob og JBrand.

Udover tøj og accessories forhandler Enula 9 også økologisk kropspleje, bøger og små gaveideer til både den gravide og babyen.

 

Det mener brugerne..

6 fede børnebutikker på Østerbro

Husk også Børnenes Butik på Langelinie, der kun fører dansk designet børnetøj såsom Danefæ, FUB, Hummel, Joha, Katvig, Lego Wear, Melton, Mikk-line, Molo, Petit by Sofie Schnoor, Wheat mv. Desuden har de dansk designet børneting til børneværelset fra f.eks. Architectmade, DR, Maki, Friisenborg, Maileg, PlusPlus og Sebra. De har altid tilbud, der udkonkurrerer hvad du kan finde i andre butikker og på nettet.

 

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester