Føj til favoritter Del Send
For børn | 16/05/18

Gå pinsen i møde som viking

  • Middelalderen rykker ind i Valbyparken i pinsen Foto: Michael Roldhave

    Middelalderen rykker ind i Valbyparken i pinsen

    Foto: Michael Roldhave
Igen i år forvandles Valbyparken i pinsen til en stor Middelalderby

Ridderturneringer, vikinger, ildshow - og en gøglerkro. Alt det hører en anden tid til, men i pinsen fra 18. til 21. maj er der dømt middelaldermarked i Valbyparken.

Det er 12. år, parken forvandles til en by et sted mellem år 1000 og 1500, og ud over ovennævnte er der naturligvis musik i lange baner med strygerinstrumenter, fløjter og trommer, en gladiatorplads, turneringspladsen, en kampplads, hvor der dystes til hest og til fods og mad, som den smagte på den tid.

Det største i Skandinavien

Ud over sjov og ballade, håber arrangørerne bag at gøre os klogere på historien.

»Vores mål er, at hver og en går hjem med en følelse af at have fået fornyet indsigt i den historie, vi sammen deler,« siger Dennis Fuller, der var med til at grundlægge Københavns MiddelalderMarked, og som stadig står i spidsen for markedet.

Middelaldermarkedet er det største af sin slags i Skandinavien. Sidste år lagde cirka 30.000 vejen forbi – her af over 1.400, som var aktive på festivalen.

Hvad: MiddelalderMarked
Hvor: Valbyparken
Pris: hhv. 70/100 kr.