Der er knap halvanden måned til juleaften, men julestemningen er allerede ankommet. I hvert fald i Tivoli, som åbner portene for deres nordiske julemarked denne kølige novembermorgen. Uden for Tivolis hovedport cirkulerer forventningsfulde turister allerede rundt om skiltet med billetpriser og åbningstider og inde i haven er grantræer ved at blive stillet på plads, kunstig sne ved at blive placeret og alle de små detaljer ved at blive finpudset.

I Pantomimeteateret, hvor Pjerrot og Harlekin normalt holder til, er der også hektisk aktivitet. Det lille teater er nemlig til lejligheden blevet omdannet til en julestue, som bliver skuespilleren Hans Henrik Bærentsens hjem frem til jul. Hans Henrik bliver en af de tre Julemænd, som vil tage imod børns julegaveønsker, underholde og dele karameller ud som en del af Tivolis julesæson. Han har snuset til tjansen et par år i Frederiksberg Centret, men springer nu for alvor ud i rollen som julens overhovede.

Vi møder den nye julemand på Pantomimescenen. Allerede uden skæg og rød jakke er det ikke svært at se Hans Henrik Bærentsens evner som julemand, ikke kun på grund af den fysiske lighed, men også på grund af skuespillerens børnevenlige og rare-onkel-agtige udstråling, der er en naturlig følge af et langt liv i børneunderholdningens tjeneste.
"Kom med ind i det allerhelligste," siger Hans Henrik, mens han guider os gennem teaterets gamle gange og ind i den lille garderobe, hvor hans transformation til julemand skal finde sted.

"En julemand skal være en stor, hyggelig, jovial fyr med et åbent og positivt sind. Han skal være alle folks bedstefar," fortæller han, mens han viser sin røde julemandsfrakke frem. "Jeg tror, at jeg har noget af Julemanden inde i mig i forvejen, og når jeg så får tøjet og skægget på, så giver det hele mening, så bliver jeg Julemanden. En god Julemand skal være hundrede procent gennemført. Han skal have ordentligt tøj og et skæg, der sidder fast og ikke ligner en pose vat fra BR. Han skal være i orden for at fastholde illusionen om Julemanden," fortæller Hans Henrik, som selv troede fuldt og fast på Julemanden, hans rensdyr og at gaverne kom ned gennem skorstenen, selv op i en forholdsvis sen alder. Nu bruger han alle de røverhistorier, han selv fik fortalt som barn i sit arbejde som Julemand.

"Hvis man som jeg har et barnligt sind, tror jeg det er nemmere at få projiceret Julemanden frem. Og hvis man kan bevare det barnlige sind også som voksen, så tror jeg, man kommer langt. Det bliver nemmere at sætte sig ind i børnenes glæde, hvis man er bevidst om at man selv var sådan en gang. Børn er herligt umiddelbare og spørger frit fra leveren, som for eksempel: "Hvorfor er du så tyk." Det er ikke i ond mening, men blot fordi de er nysgerrige. Så siger jeg, at det er fordi jeg spiser så meget risengrød og det godtager de som regel og så kan vi komme videre," fortæller han netop som hans mobiltelefon modtager en SMS til lyden af Søren Spættes karakteristiske grin, hvilket fint illustrerer, at skuespilleren i sandhed har bevaret sit barnlige sind.

Hans Henrik Bærentsen er vant til at kommunikere med børn. Den nu 56-årige skuespiller har et langt cv med roller på diverse børneteatre, fast bifigur i en lang række af Wikke/Rasmussens film og tv produktioner, som Tonny Toupe, Ronny Rose og så videre. Men det er rollen som Rasmus Radiomus i P3s morgenflade, der for alvor gjorde Hans Henrik Bærentsted til et landskendt navn. Radioprogrammet eksisterede fra 1992 til 1999 og fik en stor fanskare, men også enkelte irriterede modstandere.

"Rasmus Radiomus bor stadig i mig, ikke mindst fordi jeg ofte bliver mindet om ham når jeg møder folk. Han blev en ingrediens i mange børns hverdag, selv om han oprindeligt kun skulle have optrådt i et enkelt lille program. Men folk tog ham til sig i en sådan grad, at hele familier ofte kom for sent ud ad døren fordi børnene jo skulle høre Rasmus Radiomus. Han blev beskrevet som "nationens vækkeur" og det synes jeg, er en meget god beskrivelse. Der var dog også frustrerede lyttere. Der var en i Helsingør, som fik trykt 300 t-shirts's med teksten: "Dræb Rasmus Radiomus!", hvilket jo bare var rigtig god omtale for os," siger Hans Henrik med et grin.

Moderne bedstefar Selv om julen er traditionernes tid, så er julemandstraditionen dog ikke så fastlåst, at den ikke kan kan ændres og tilpasses tiden. For eksempel er Tivoli gået bort fra at lade børnene sidde på skødet af Julemanden. Og i dagens Danmark kan det vel også sende nogle uheldige signaler at lade små børn side på skødet af en vildt fremmed mand i rødt velour og kunstigt skæg.

"Ja, jeg er faktisk glad for, at man er gået væk fra det. Jeg kan godt lide tanken om at et barn og "bedstefar" sidder og har en hyggelig samtale i sofaen uden nødvendigvis at skulle sidde på skødet. Det er i forvejen en intim situation, når man er samlet på den måde, og man skal selvfølgelig passe på. Til gengæld kan jeg godt lide, at det faktisk er folk af alle hudfarver og religioner, som synes det er sjovt at besøge Julemanden. Selv folk fra kulturer, der ikke holder jul skal lige hen og sige hej og fortælle, hvad de ønsker. Det er fedt at opleve.

Julemanden er for alle og skelner ikke mellem religionsopfattelser, og det er også fedt, at forældrene spiller med, selv om Julemanden ikke har været en del af deres kulturelle opdragelse.
" Hvis man skal drage en parallel mellem Rasmus Radiomus og Julemanden, så bliver det ifølge Hans Henrik den, at det i begge tilfælde har været vigtigt at udstråle, at figurerne var den ægte vare, altså at det ikke var en person i en dragt eller en mand bag en mikrofon, men at Rasmus Radiomus virkelig var en mus, og at Julemanden virkelig var ham, der flyver i kane og kravler ned gennem din skorsten.

I et samfund, hvor selv små børn er fortrolige med internet og søgemaskiner og i lang højere grad end tidligere er bevidste om den virkelige verden, kunne man måske tro, at Julemanden havde udspillet sin rolle. Men Tivolis nye Julemand er slet ikke i tvivl om sin berettigelse i det moderne samfund.

"Jeg tror aldrig, Julemanden kommer til at dø. Han er for mig og for mange andre indbegrebet af jul. Det kommer selvfølgelig an på, hvordan forældre formidler deres forhold til julens traditioner videre til deres børn, og nogle synes måske, at Julemanden er kommerciel og opfundet af Coca cola og så videre. Men han er i alles bevidsthed, og jeg tror, han vil blive ved med at være et klart symbol på julen. Jeg håber i hvert fald aldrig, han dør, det ville da være trist," fortæller Hans Henrik Bærentsen, mens han kravler i de røde julemandsbukser. Og gør sig klar til sammen med den blå Fader Frost, at tænde Tivolis juletræ for at markere den officielle åbning af havens julesæson.

Her efter sætter Hans Henrik sig til rette i Pantomime Teateret, hvor man kan besøge ham, eller en af de andre to Julemænd, hver dag frem til jul.
"Du kan jo komme forbi til en guldkaramel og en hyggesnak i sofaen," siger den nu næsten fuldt udklædte Julemand, da AOKs udsendte siger tak for i dag. Og med Hans Henrik Bærentsens rare gemyt inde i den røde dragt, er det en invitation, der er svær at sige nej til.