Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
For børn | 12/04/12

De 5 weekendtips for familier med børn

  • Foto: Bax Lindhardt Foto: Bax Lindhardt
Lejligheden bliver altid for lille om foråret. Alle vil ud og afsted. Heldigvis har byen masser af tilbud, når børnefamilien skal luftes. Vi giver en guide.

Tivoli - Radiobilerne

Vesterbrogade 3
1630 København V

Radiobil med laser

Foto: Torkil Adsersen

Det var upædagogisk nok i forvejen. Chaufførerne i radiobilerne bumpede ind i hinanden med vilje. Så hårdt og ofte de overhovedet kunne komme til det. Det var en del af gamet i Tivolis 86-årige forlystelse. Nu er bilerne også blevet udstyret med et laser-våben.

12. april åbnede Tivoli portene til årets sæson. En af nyhederne var de gamle radiobiler. De ligner sig selv, men på køleren sidder en ny laser-beamer. Med den skyder man mod de andre radiobiler samt en række mål i kanten af banen. Når turen er slut, viser en tavle, hvem der ramte plet flest gange.

Læs også: Skyd vennerne fra radiobilen

Mantraet i Georg Carstensens gamle forlystelseshave er, at tradition og fornyelse skal gå hånd i hånd. For tiden efterspørger flere og flere gæster de interaktive forlystelser. Derfor har haven valgt at opdatere de gamle radiobiler. I forvejen styrer man selv bilerne, men indtil i år har gæsten på passagersædet måtte nøjes med se skræmt til. Nu kan han skyde på dem, der bevæger sig for tæt på. Forhåbentlig ved børnene, det ikke skal foregår sådan i trafikken på den anden side af hegnet.

Hvad: Radiobilerne
Hvor: Tivoli
Hvornår: Se åbningstider på tivoli.dk

Tidspunkt:

Lørdag 14. apr. 2012, kl 10:00
Se alle datoer

Ofelia Beach

Sankt Annæ Plads 36
1250 København K

X Factor på stranden

Små og store vindmøller snurrer på Mindblowing Copenhagen. Foto: Greg Thomson

Man kan selvfølgelig også vælge den mere opbyggelige variant, når børnene skal more sig. Den finder man på Ofelia Beach ved Skuespilhuset 14. og 15. april.

Festivalen Mindblowing Copenhagen fokuserer på fremtidens energiformer. Måske er den svær at sælge til børnene, men arrangørerne har mere end nørderi i ærmet: Ida og Line fra X Factor giver koncert. Det samme gør Chestnut Avenue og De To Amigos fra MGP. Og selv energidelen bliver leveret på børnevenlig vis. Kåre og Emil fra tv-programmet Store Nørd laver eksperimenter med tornadoer og solenergi, og Torben Steno står sammen med Johan Olsen fra Magtens Korridorer for en musikalsk energidebat.

Oven i underholdningen bliver der mulighed for at se byen fra en luftballon, sejle en tur til vindmølleparken ved Middelgrunden, prøvekøre en el-bil og deltage en klimavenlig madworkshop. Endelig får festivalen besøg af en lang række gæster fra sol- og vindenergibrancherne. Og så er det oven i købet gratis at deltage.

Hvad: Mindblowing Copenhagen
Hvor: Ofelia Beach
Hvornår: 14.-15. april, kl. 10-17, program på mindblowingcopengagen.dk

Dansekapellet

Bispebjerg Torv 1
2400 København NV

Dans i krematoriet

Foto: Dennis Lehmann

Breakdance i et gammelt krematorium lyder ikke som noget for børn. Men ikke alene er det for børn. Det er for små børn mellem 2 og 6 år.

I marts genåbnede det gamle Bispebjerg Kapel og Krematorium som Københavns Kommunes nye danse- og bevægelseshus Dansekapellet. Søndag har huset premiere på småbørnsforestillingen »Twins«, der efterfølgende kan opleves på forskellige scener. Små børn kan nemlig også »breake«.

Opsætningen er simpel. To dansere og to barnevogne skulle der til. De voksne har for travlt til at blande sig i børnenes leg, og de to tvillinger kan ikke tale sammen. De er for små. Heldigvis finder de en anden løsning. De kan kommunikere med rytmik, mimik og dansetrin. På den måde bliver de gode venner. Og når venner ikke bliver forstyrret af de voksne, kan de finde på de sjoveste ting. Pludselig kan en barnevogn for eksempel blive til en Formel 1-racer.

De medvirkende dansere, Mark Mouriitzen og Lukas Larsen, kommer fra Uppercut Danseteater. Gruppen har siden 1999 kæmpet en brav og succesfuld kamp for at sikre gadedansen fast plads i København.

Hvad: Twins
Hvor: Dansekapellet
Hvornår: 15. april

Valby Vandkulturhus

Julius Andersens Vej 1A
2450 København SV

Alt i vand

Foto: PR

For mindre end en måned siden, fik Københavns vandhunde nyt paradis. Valby Vandkulturhus åbnede i Valby Idrætspark. Siden har børn og voksne boltret sig på de 3.530 kvadratmeter.

Det niveaudelte svømmebassin levner masser af plads til lange svømmeture. Børnebassinet passer til de mindste. Modstrømskanalen giver de garvede svømmere ekstra udfordringer. Der er gode muligheder for at gemme sig i legeområdets grotter, og rutsjebanen sørger for de sidste sug i maven. De mindste vandhunde finder det måske kedeligt.

Men på første sal finder luksusdyrene endnu flere fornøjelser. Her ligger både et varmtvandsbassin og et stort wellnessområde med varme rum i alle afskygninger. Der er aromasauna, panoramasauna og infrarød sauna.

Al den varme kræver energi. Alligevel er der ingen grund til dårlig samvittighed. Vandkulturhuset er noget så sjældent som en lavenergisvømmehal. De sydvendte vinduer har tre lag glas, og et stor solcelleanlæg fodrer huset med masser af klimavenlig energi.

Hvad: Valby Vandkulturhus
Hvor: Julius Andersens Vej 1A, Kbh. SV
Hvornår: Se åbningstider på www.kubik.kk.dk/vv

Super cykelsti

Foto: Scanpix

Offentlige luftpumper og grønne bølger. I morgen får Danmark sin første Cykelsupersti. Det bliver fejret, og arrangementet er en oplagt familiebeskæftigelse. Stien har fået det mundrette navn C99 Albertslundruten. For cyklister er det den mest lige og komfortable vej mellem Albertslund og centrum af København.

Derfor åbnes stien med en fælles cykeltur fra Albertslund Station til Rådhuspladsen i København. Undervejs byder arrangørerne på forplejning, balloner og orange ringeklokker. De første hundrede, der tilmelder sig på www.cykelsuperstier.dk, bliver desuden inviteret til rådhuspandekager i Rådhushaven i København.

Turen er 17 kilometer lang. Starten går klokken 11, og cyklisterne når målet senest 13.30, spår arrangørerne. Albertslundruten er den første tråd i et planlagt net af Cykelsuperstier. 20 kommunerne og Region Hovedstaden vil sammen give pendlerne et alternativ til bilerne. De ekstra komfortable cykelstier skal forbinde forskellige knudepunkter i regionen. Næste sti bliver Farumruten, der forventes klar senere på året.

Hvad: Indvielse af C99
Hvor: Start ved Albertslund Station
Hvornår: 14. april, kl. 11

 

Det mener brugerne..

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Modtag nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev med overblik over filmpremierer, clubbing, nye restauranter, udstillinger og meget mere. Udsendes hver torsdag.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media