Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
For børn | 17/12/12

De 5 steder at købe juletræ i byen

  • Foto: Malte Kristiansen Foto: Malte Kristiansen
I København er der efterhånden en juletræssælger på hvert gadehjørne, hvilket kan være meget belejligt, hvis man hverken har tid eller kørelejlighed til at hente sit træ på landet. Børn i byen leder dig her igennem vildnisset til 5 gode steder at købe juletræ i byen.


...

1. Sundholm, Amager

Igen i år har de hjemløse juletræssalg på Sundholm. I bil kører man af Sundholmsvej og kan parkere, mens gående kan komme ind fra Amagerfælledvej. Der er hjælpsomme sælgere samt pebernødder, saft, kaffe og ifølge pålidelig kilde sågar gratis varm kakao at lune julegejsten på.

Bor I på Amager kan det udvalgte træ bringes ud for 100 kr. Åbningstiderne er tirsdage og torsdage fra kl. 13-18 samt lørdage kl. 10-16 hele december, og alt overskud går til næste års ferietur for de hjemløse.

2. Charlottenlund

På Godsbaneterrænet bag Charlottenlund S-togsstation kan man også købe sit træ. Vil du gerne blive i byen men elsker tanken om at bringe et juletræ hjem fra skoven sammen med ungerne, så smager dette lidt af fugl.Fjordgaarden starter allerede deres salg fra midt november og har åbent hver dag til og med den 24. december. Transportér evt. træet hjem i et af S-togets flexrum uden for myldretiden.

3. Christianshavn

Lad bilen stå hjemme og tag den offentlige transport eller meget passende christianiacyklen til Christianias Julemarked med eksotiske boder og live musik, der holder til i Den Grå Hal fra den 7.-20. december. Køb dit træ dér eller slå et bonussmut forbi Bådcaféen ved Christianshavns stemningsfulde kanal, hvor der også sælges træer.

4. Nyhavn

I Nyhavn findes den mere traditionelle julestemning med et væld af lyskæder, duft af ristede mandler og boder med alskens juleskatte. I weekenderne kan I være heldige at høre nisseorkestret samt støde ind i Nissemor og datteren Kanelia.

Den 2. december kl. 14 kan man endda marchére med i Brandvæsnets juleoptog mod Rådhuspladsen, hvor det store træ skal tændes af selveste Julemanden. Tag børnene med på juleshopping efter de gaver, som de skal give væk, og slut så af med et par tiltrængte æbleskiver ved kajen samt køb at årets juletræ.

5. Frederiksberg

Kært barn har mange navne. Ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet aka SCIENCE tidligere kaldet LIFE har de skovbrugsstuderende juletræssalg.

De sælger både konventionelle samt økologiske træer, og overskuddet af salget går til de studerende i form af rejselegater, så de kan få råd til et studieophold i udlandet. De står klar på Rolighedsvej 21 fredage fra kl. 15-18 samt lørdage og søndage kl. 10-16.

Leveret af Børn i byen

Modtag nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev med overblik over filmpremierer, clubbing, nye restauranter, udstillinger og meget mere. Udsendes hver torsdag.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media