Over 2000 børn har deltaget i de indledende runder og nu skal det ednelige slag stå i Sjællandsmesterskabet i gadefodbold. 150 børn og unge, fordelt på 30 hold skal dyste om titlen som Sjællands bedste gadefodboldhold.
Ud over de mange kampe, bliver der mulighed for at møde en række professionelle fodboldspillere, som Patrick Mtiliga, Christian Poulsen, Martin Albrechtsen, Quincy Antipas, Jores Okore og Simon Makienok. Der vil være workshops, hvor man kan lære driblefinter og tricks, samt musik og andre former for underholdning. Og det er helt gratis at kigge med og deltage i underholdning og workshops, også selv om man ikke deltager i konkurrencen.
Det er foreningen FDC9, der står bag arrangementet. Foreningen arbejder for at: “Fremme børn og unges muligheder for at komme sundt og kompetent ind i voksenlivet” og forsøger at skabe integration, samt fremme kommunikation over kommunegrænserne ved denne type arrangementer.
Program:
Hvad: Sjællandsmesterskab i gadefodbold
Hvor: Brøndby Hallen
Hvornår: 1. december, kl. 9-19
Hvordan: Gratis