Zzzzøvndyssende seriøs
Åbningstider
Kontakt
Åbningstider
Kontakt
Åbningstider
Kontakt
Kontakt
Åbningstider
lø. - sø. kl. 14-21
vi åbner dog altid ½ time før første forestilling.
Kontakt
Kontakt
Åbningstider
Kontakt
Kontakt
Sjældent har så meget sympatisk humanisme og dybt alvorligt engagement resulteret i så kedelig en film som Robert Redfords »Lions for Lambs«.
Dens udgangspunkt er ellers højaktuelt, nemlig Amerikas krig mod terror, og dens struktur er på papiret interessant, idet den består af tre separate handlingstråde, som løber parallelt og naturligvis efterhånden viser sig at have en indbyrdes forbindelse.
I den ene historie giver en ambitiøs ung senator et langt interview til en garvet kvindelig TV-reporter for at forklare hende - og dermed offentligheden - hvordan USA har tænkt sig at besejre Taleban og vinde krigen i Afghanistan.
I det andet forløb har en ældre lærer i statskundskab et møde på sit kontor med en begavet, men obsternasig student, som han blandt andet fortæller om to tidligere studerende, der trods lovende muligheder for en akademisk karriere i stedet valgte at kæmpe som frivillige i Afghanistan.
Og i det tredje handlingsforløb følger vi disse to unge mænd, der som resultat af den storslåede slagplan, som senatoren fortæller journalisten om, er havnet alene midt i fjendeland i Afghanistans bjerge, hvor Taleban-krigere sniger sig ind på dem.
Filmens holdning er klar, og dens konklusion er ikke svær at fatte. Men det afgørende problem med dette usædvanlig velmenende værk er, at det næsten ingenting viser os visuelt, men fortæller os stort set alting verbalt - både den glatte politiker, den skeptiske journalist og den idealistiske gymnasielærer taler og taler, og de snakker ikke sådan, som mennesker gør i virkeligheden, men sådan som dygtige skuespillere gør, når de har fået stukket et ualmindelig ordrigt manuskript ud og af al magt forsøger at puste psykologisk liv i endeløse teoretiske tirader om moral og politik og pressens funktion og krigens væsen og Amerikas rolle i verden.
Kampen for at camouflere, at »Lions for Lambs« i grunden er en nødtørftigt illustreret pædagogisk forelæsning, er dømt til at mislykkes. Men Meryl Streep gør beundringsværdigt sin desillusionerede journalist til en flerdimensional figur - en træt lille tøven hist og her, glimt af usikkerhed i det ellers vagtsomme blik - og det er interessant at se den formidable Streep over for Tom Cruise, der stadig ligner en grønskolling og ikke kan mobilisere nær så mange nuancer i rollen som den slebne senator, men dog får skabt et rimelig troværdigt portræt af en oratorisk begavet opportunist.
Den livskloge skolelærer spilles af Robert Redford selv og er tydeligvis instruktørens talerør, men hans floromvundne replikker savner bid og kraft, sådan som denne blege og statiske film i det hele taget gør, og som relevant kritik af USAs indsats i Afghanistan og Irak ligner »Lions for Lambs« derfor en aviskronik, som man umiddelbart føler sig enig med, men ikke orker at læse færdig.
Det er mærkeligt, at så erfaren en mand som Robert Redford har glemt det klassiske råd til filmmagere, der lyder show it, don’t tell it. Filmkunstens råmateriale er jo levende billeder, men når man som Redford reducerer dem til anonym ramme om en stadig strøm af inderligt alvorlige og ikke decideret dybsindige replikker, ender man trods filmens varme hjerte og noble motiver med en knirkende konstruktion fyldt med knitrende tørre tableauer.
»Lions for Lambs« er en meget, meget seriøs film. Og mindst lige så søvndyssende.
Populære guider
© Copyright 2012, Berlingske Media