Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Film | 16/01/13

Vold og vilde klichéer

 

 

 

Aktuelle begivenheder:

  • Foto: PR Foto: PR
  • Foto: PR Foto: PR
  12  
»Gangster Squad« er »L.A. Confidential« møder »Ocean’s Eleven« og »Pulp Fiction« – tilsat en solid portion splat og skæv humor. Det er noget værre rod, men også i glimt ganske underholdende.

Filmen »Gangster Squad« er angiveligt »inspireret af virkelige begivenheder«, men ligner mest af alt en ægte røverhistorie, som den udspiller sig i de billigste detektivnoveller, hvor mandige mænd med firkantede kæber formår at slå på tæven så djævlen skoggerler, og hvor heltene altid har en skyggeside, og tvinges ud i selvtægt, der får dem til at minde mistænkeligt meget om skurkene.

Josh Brolins ærlige – irske – politibetjent John O’Mara er netop sådan en kvadratkæbet mandemand, der kun fik en ting ud af sine år i hæren: han lærte at slås, »og det var det hele værd«, som han siger.

De evner får han brug for, for Los Angeles hærges af den skruppelløse gangster Mickey Cohen (Sean Penn). Ingen tør gå imod manden, der gladeligt flår, brænder eller sønderlemmer sine fjender i levende live.

Se januar måneds filmtrailere

De fleste politifolk i Los Angeles er bestukket til tavshed og samarbejde, kun O’Mara og en lille flok ærlige outsidere står stadig fast på, at deres job er at opretholde lov og orden i englenes by. De danner derfor deres egen hemmelige eliteenhed, der, til trods for at de kun er seks mand, har som mål at få skovlen under ondskaben selv. ----

De seks »bandemedlemmer« har hver deres funktion og enkle karaktertræk: der er den aldrende pistolvirtuos, den unge mexikaner med fantastiske køreevner, damernes mand, der formår at tænke hurtigt i en snæver vending, det tekniske geni – og så selvfølgelig O’Mara som den ubestikkelige leder.

Midt i det hele finder vi også Emma Stones sexede femme fatale, der har et hjerte af guld i den krop, der både tilhører skurk og helt.

Underholdning på tegneserieniveau

Instruktøren Ruben Fleischer kaster fuldstændigt ublu og tilsyneladende med fuldt overlæg om sig med diverse gangsterklicheer og bliver kun lige reddet på målstregen af, at det er lykkedes ham at få så kompetente spillere som Sean Penn, Josh Brolin, Ryan Gosling, Giovanni Ribisi og Emma Stone med på holdet.

De virker, det meste af tiden, som om de har haft det sjovt med at lave filmen, og tilfører den et vist niveau, selvom de kløjs lidt i nogle af de tegneserieboble-stiliserede replikker, som ikke mindst håbløst underudnyttede Emma Stone har fået en god portion af.

Hvad »Gangster Squad« mangler i dybde og originalitet har den til gengæld i ren og skær voldelighed. Sjældent har så mange mennesker mistet livet på så bizar og til tider spektakulær vis på så kort tid – det er faktisk for meget af det »gode«.

»Gangster Squad« er tegneseriestiliseret underholdning uden dybde eller fokus. En rodebutik, der fungerer i glimt takket være gode skuespillere, som gør hvad de kan med et temmeligt tyndt manuskript. Det sekund du forlader biografmørket, er den glemt igen.

Hvad: »Gangster Squad«
Hvem: Instruktør: Ruben Fleischer. Medvirkende: Sean Penn, Josh Brolin, Ryan Gosling m.fl.
Hvor: Premiere over hele landet

Se trailer:

Powered by Preview Networks

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester