Vi er cirka midtvejs i Cannes-festivalen, og der er endnu en lille uge til, at den prestigetunge filmpris Guldpalmen skal uddeles til festivalens bedste film. Kan Thomas Vinterberg overgå sig selv, og blive den der sidst skal på scenen i Théâtre Lumière for at modtage festivalens mest eftertragtede pris?

Lørdag aften, da Vinterbergs film første gang blev vist for pressen, var der mange i den danske lejr, der åndede lettet op. På den tekniske, underholdningsmæssige og den kunstneriske konto var der bred enighed – »Jagten« holder!

Direktør på Det Danske Filminstitut, Henrik Bo Nielsen, begyndte at læse de første webanmeldelser af filmen umiddelbart efter visningen og glædede sig over de mange lovord, der dog først kulminerede søndag i den engelske avis The Guardian, der bragte en overstrømmende anmeldelse af den danske film.

»Anmeldelserne, den positive hype, der er i Cannes om filmen, og ikke mindst en flot modtagelse under den officielle gallavisning, gør mig optimist på filmens vegne. Det virker rimeligt at antage, at filmen som minimum må være med i opløbet til Guldpalmen,« siger Henrik Bo Nielsen, der også mener, at hovedrolleindehaver Mads Mikkelsen må ligge godt i feltet til prisen som årets bedste mandlige skuespiller.

Vinder kåres bag lukkede døre

I løbet af natten til mandag indløb de første anmeldelser, og i går kom ti toneangivende filmkritikeres stjerneuddelinger som branchebladet Screen samler fortløbende under festivalen. Her kom Thomas Vinterbergs »Jagten« ind på en fjerdeplads efter Christian Mungius »Beyond the Hills«, Michael Hanekes »Amour« og franske Jacques Audiards »De rouille et d’os«. Med fire stjerner som højest mulige karakter opnåede »Jagten« 2,8 i snit.
Nu er glade anmeldere ikke nødvendigvis lig med forhøjede guldpalmechancer, da det alene er festivalens jury, der i ophøjet isolation rådslår og voterer om hvilke af hovedkonkurrencens 22 film, der skal have priser med hjem. Det er en hermetisk lukket proces, når juryen, der udelukkende består af skuespillere og instruktører, voterer, men festivalpræsident Gilles Jacob har ofte fremhævet den formelt afgørende rolle som jurypræsidenten har, siger Berlingskes filmanmelder, Jacob Wendt Jensen. Hvis den syv mand store jury er delt i to lejre, der strides om, hvem der skal have Guldpalmen, er det præsidenten, der er tungen på vægtskålen. I år er det filminstruktøren Nanni Moretti, der bl.a. har lavet den tragiske »Sønnens Værelse« og den nylige farceagtige satire på pavedømmet »Habemus Papam«.
»Nanni Moretti kan både det tragiske og det morsomme, og derfor tror jeg godt, han kan sætte sig ind i det univers, som »Jagten« udfolder. Det må også tale til Vinterbergs fordel, at Moretti tidligere har udtalt, at han ikke interesserer sig for den depressive trend i tysk-østrigsk film, hvilket alt andet lige må betyde, at både Michael Hanekes og Ulrich Seidls højt- agtede film i konkurrencen ikke automatisk kan regne med Morettis støtte. Til gengæld har Moretti, i modsætning til mange andre instruktører, ikke nogen særlig forkærlighed for den danske dogmebevægelse, som Vinterberg var med til at starte – men »Jagten« er heller ikke en dogmefilm,« siger Jacob Wendt.
En joker i jurymedlemmernes vurdering af filmen kan muligvis blive, om de accepterer den indadvendte, »skandinaviske« reaktion, som Mads Mikkelsens karakter lægger for dagen i filmens handling, da han forfølges af sine omgivelser. »Jagten« foregår i en lille provinsby og følger Lucas (Mads Mikkelsen), der bliver lagt for had af hele lokalsamfundet, fordi han uretmæssigt bliver beskyldt for seksuelt misbrug af sin bedste vens datter. Ville en franskmand reagere på samme måde over for de anklager, der rettes mod Lucas? Ville en amerikaner i samme omstændigheder ikke blot hyre den bedste advokat, penge kunne købe?

Franske kritikere er overvejende negative

Thomas Vinterberg blev selv en smule defensiv på sin pressekonference, da han blev spurgt om netop dette, men mente, at man ville kunne forstå det overalt på kloden – »også på Haiti«.
Bemærkelsesværdigt er det dog, at de franske aviser, der følger og anmelder festivalfilmene tæt, er meget mere delte i vurderingen af »Jagten«. I modsætning til det overvejende positive internationale felt af kritikere, er otte ud af 14 franske anmeldere negative. Teleramas anmelder, Pierre Murat, giver oven i købet »Jagten« en sur smiley.
At kategorisere »Jagten« som decideret dårlig må dog undre. Det er vanskeligt at sætte så meget som en finger på filmens tekniske kvalitet, superbt filmet af Charlotte Bruus Christensen, og når filmens trailer er blevet screenet på festivalpalæets opsatte skærme, har undertegnede flere gange hørt Mads Mikkelsens hudløse præstation blive positivt fremhævet – også af journalister, der mener at have fundet huller i manuskriptet.
Endelig må det pointeres, at festivalledelsen har fulgt sin egen tradition og programsat en række krævende film i starten af programmet, heriblandt den 89-årige Alain Resnais’ snakkesalige teaterfilm »Vous n’avez encore rien vu« og Abbas Kiarostamis lavmælte jazzdigt »Like someone in love«. I den forsamling virker Vinterbergs film mere umiddelbart tilgængelig og publikumsvenlig. Og det bliver ikke altid betragtet som en kvalitet på en festival, der bryster sig af at belønne det kunstnerisk nybrydende.