Præciser din søgning i menuen
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Film | 31/03/10

Valhalla Rising er ulideligt selvhøjtidelig

Tidspunkt

Onsdag 31. mar. 2010, kl 19:15
Torsdag 1. apr. 2010, kl 19:15

Park Bio

Østerbrogade 79
2100 København Ø

Åbningstider

En halv time før forestillinger. Desuden åbent hver fredag formiddag kl.9-13. Ring evt. og hør.

Kontakt

35 38 33 62
 

Tidspunkt

Onsdag 31. mar. 2010, kl 12:00
Onsdag 31. mar. 2010, kl 14:20

Grand Teatret

Mikkel Bryggers Gade 8
1460 København K

Åbningstider

dagligt 11.00-22.00

Kontakt

33 15 16 11
 

Tidspunkt

Fredag 21. maj. 2010, kl 20:00
Søndag 23. maj. 2010, kl 20:00

Dragør Bio

Jan Timanns Plads 1
2791 Dragør

Åbningstider

man-fre 18.00-22.00, søn 16.00-22.00

Kontakt

32 53 05 03
 

Tidspunkt

Torsdag 27. maj. 2010, kl 20:45
Fredag 28. maj. 2010, kl 20:45

Albertslund Biograferne

Bibliotekstorvet 1-3
2620 Albertslund

Åbningstider

Afhængigt af forestillingerne., Ring evt. på 43 64 01 98, PÅ hverdage åbnes dørene 30 min. før første forestilling. I weekender, ferier og på helligdage åbnes, de en time før forestillingen.

Kontakt

43 64 02 44
 

 

 

 

  • Foto: Scanbox Entertainment Foto: Scanbox Entertainment
Nicolas Winding Refns »Valhalla Rising« er flot at se på. Men vores anmelder gætter på, at otte eller måske ni ud af ti tilskuere vil hade den.



Problemet er, at Nicolas Winding Refns »Valhalla Rising« begynder som en actionfilm, men ikke er det.

I filmens første scener er en énøjet og permanent tavs kriger engang i vikingetiden fange hos en fjende, som tvinger ham til at udkæmpe voldsomme gladiatorkampe med andre fanger.

Her er filmen så brutal, at sarte sjæle vil være tilbøjelige til straks at forlade biografen, mens den hærdede actionfan vil slikke sig om læberne.

Han vil blive bittert skuffet, for da det er lykkedes for krigeren - der får tilnavnet One Eye - at flygte fra sine fangevogtere sammen med en hjælpsom dreng og slutte sig til en flok kristne korsfarere, der vil til Jerusalem og befri den hellige stad, går filmen ud fra traditionelle kriterier næsten totalt i stå.

Krigerne sejler gennem en tæt tåge og havner i et landskab, som afgjort ikke ligner Palæstina, men hvor deres anfører - der begynder at minde om Aguirre i Werner Herzogs film - fabler om at grundlægge et nyt Jerusalem.

Det får han svært ved, for alle hans mænd dør én efter én, mens de enten vandrer formålsløst rundt eller sidder og stirrer traurigt ud i luften. Og til sidst er der kun One Eye og drengen tilbage. Et stykke tid.

I optakten til »Valhalla Rising« demonstrerer »Pusher«-instruktøren Winding Refn, at han skildrer vild vold bedre end nogen anden herhjemme, men hans ambition med denne film er en helt anden og mindre gennemskuelig.

For filmen forlader gradvist enhver form for realisme og normal narrativ struktur, og hvis man skal holde ud at se den færdig, må man vælge at opleve den som symbolsk, altså som en allegori.

Set på den måde er »Valhalla Rising« vidt åben for fortolkninger, og dens prætentiøse kapitelinddeling gør ikke én klogere.

Vi forstår kun, at vi havner i en eller anden udgave af Helvede, hvor personerne - måske - må bøde for deres synder, og vi tør ikke sige med sikkerhed, om One Eye er en straffende Messias eller tværtimond en dæmon.

Selv siger han ikke ét ord i hele filmen, og de øvrige personer er mildest talt fåmælte, så filmens mulige dybere indhold må hentes i Morten Søborgs stærke billeder. Dvælende landskabsbilleder filmet i det skotske højland og lange, lange nærbilleder.

Hvad betyder de? Betyder de overhovedet noget?

Ulideligt selvhøjtidelig
Den besynderlige vikingefilm virker stærkt inspireret af værker som »Den yderste dom« og »Vandringsmanden« af den russiske mystiker Andrej Tarkovskij - det vil sige kryptiske fabler af dunkelt religiøst tilsnit - og i Winding Refns egen produktion ligner filmen mest den sære »Fear X«, hvorimod den intet har fælles med instruktørens foregående film, den originale og stærkt underholdende »Bronson«.

Mads Mikkelsen skuler skummelt som One Eye, og han befinder sig i en film, der både er kvindeløs og glædesløs. Den kan roses for sit mod til at være anderledes, men dens selvhøjtidelighed er ulidelig, og jeg gætter på, at otte eller måske ni ud af ti tilskuere vil hade den.

Hvad: Valhalla Rising
Hvornår: Premiere torsdag d. 1. april.
Hvem: Mads Mikkelsen, Gary Lewis, Jamie Sives, Ewan Stewart, Alexander Morton, Callum Mitchell, Andrew Flanagan

Javascript is required to view this map.
Kort

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media