Præciser din søgning i menuen
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Film | 25/05/12

Tilbage til fortiden

 

 

 

Aktuelle begivenheder:

  • Foto: PR Foto: PR
Will Smith og Tommy Lee Jones er tilbage som agenter med speciale i hemmelige rumvæsener i tredje ombæring af »Men in Black«, hvor alt er ved det gamle – og så alligevel ikke helt.

...

Ti år er der gået siden »Men in Black 2«, men muligheden for at lave rumvæsenløjer i 3D var tilsyneladende så fristende at agent K (Tommy Lee Jones) og agent J (Will Smith) er trukket i arbejdstøjet en tredje gang. Denne gang bliver vi taget med på rejse i tiden. Agent Ks gamle ærkefjende, Boris, undslipper nemlig sit fangenskab på Månens bagside, og har nu kun et eneste mål – at rejse tilbage i tiden og slå agent K ihjel.

Dermed vil han nemlig ikke alene gøre nutidsverdenen en agent fattigere, men også ødelægge det rumangrebsskjold, agent K satte op omkring Jorden i 1969. Da agent K pludselig forsvinder, er det op til agent J at følge efter Boris tilbage til 1969 for ikke alene at redde K men hele planeten. Tidsrejser er imidlertid ikke sådan at spøge med – selv det mindste fejltrin kan få uoverskuelige konsekvenser for fremtiden.

Læs også: Top 10: Her er de mest populære film lige nu

Det er endnu en gang Barry Sonnenfeld, der instruerer løjerne om de habitklædte helte, der denne gang leverer mere energi end i den temmeligt mislykkede toer, men alligevel ikke formår at finde kamp- og fortælleglæden fra den første »Men in Black«-film. Selv om Sonnenfeld denne gang har fået lov at lege med både tidshop og 3D, er det som om, der er gået lidt metaltræthed i den gamle skude.

Både Will Smith og Tommy Lee Jones synes at spille på rutinen, og det er svært at trække mange flere virkelig gode jokes ud af konceptet »se hvor sjovt – du troede det var et menneske, og så var det i virkeligheden et sært rumvæsen«. Gode nye kræfter Heldigvis har Sonnenfeld sørget for tiltrængt blodtransfusioner i skikkelse af Emma Thompsons agent O, der er »Men in Black«s nye kvindelige chef (og dermed vel ret beset den første Woman in Black?!) og ikke mindst i skikkelse af Josh Brolin, der spiller den unge udgave af agent K.

Han må have set de første to film flere hundrede gange, for at kunne ramme Tommy Lee Jones’ diktion så perfekt, som han gør – en gang imellem lyder det faktisk som om, det er Jones, der taler gennem munden på ham. Brolin har desuden en fremragende kemi med Will Smith, og vigtigst af alt så virker det som om, han har haft det forrygende sjovt med at krybe i det sorte jakkesæt – og den slags kan mærkes helt ude i biografsæderne.

Det gør fortidsdelen til den absolut mest underholdende – der også indeholder et par smukke afsløringer af blandt andre Andy Warhols »Factory« (men okay, har vi ikke alle altid vidst, at catwalk-modeller umuligt kan være rigtige mennesker?). Hvis bare hele filmen havde været båret af Josh Brolins smittende entusiasme, havde »Men in Black 3« været et brag af en popcornfilm. Som det er nu må, vi nøjes med en velproduceret og tempofyldt gang letfordøgelig humor med flotte effekter, men desværre også med en vis slap nonchalance i udførelsen.

Hvad: Men in Black 3 (3D).
Hvem: Will Smith, Tommy Lee Jones og Josh Brolin.
Hvor: Biografer over hele landet.
Hvornår: Premiere torsdag 24. maj

Powered by Preview Networks

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Modtag nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev med overblik over filmpremierer, clubbing, nye restauranter, udstillinger og meget mere. Udsendes hver torsdag.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media