
Forleden blev det afgjort, at Indianapolis Colts møder New Orleans Saints på den amerikanske grønsvær i Miami 7. februar. Og fortvivl ej, hvis du gerne vil opleve kampen, men ikke lige har tid eller råd til at følge med live i Florida - igen i år kan du købe billet til den direkte transmission på det store lærred i København.
Prisen er 175 kr., som udover popcorn og sodavand eller Budweiser også indeholder muligheden for at se filmen "The Blind Side", som netop har indkasseret en Golden Globe for bedste skuespillerinde. Skuespillerinden er Sandra Bullock, der spiller en mor, som får en plejesøn, den hjemløse afro-amerikaner Michael Oher. Michael er udstødt, kæmpestor, bagud i skolen og vokset op under dårlige kår, men med sin mors støtte bliver han optaget i et college football program og går hele vejen til NFL.
The Blind Side starter kl. 21, hvorefter aftenen og natten handler om amerikansk fodbold - og en lille smule om musik, for The Who står for pausemusikken i Miami - indtil kl. 4.
07/02 2010 21.00
John Lee Hancock
Sandra Bullock, Tim McGraw, Quinton Aaron
USA
175 kr.
Årets 10 bedste film
Berlingskes kulturredaktion kårer årets ypperligste tilbud indenfor film.
Årets bedste og værste film
AOK.dk har samlet en buket af de ti film, Berlingske Tidendes anmeldere gav flest stjerner i 2009, samt en dusk af ti af de film, der scorede allerlavest.
Find de største filmbommerter
Filmnørder over hele verden har gjort det til en sport at spotte fejl i film. Se en håndfuld af dem her.
Byens bedste biografer
København er et mekka for filmelskere, der ser film, lige dér hvor film skal ses. AOK har håndplukket byens bedste biograf-bud - se dem her.
Top 10: De mest sete film i biffen lige nu
Hvilke film trækker flest københavnere i biffen lige nu? Se top ti listen her.
Det mener læserne
2 kommentarer