Præciser din søgning i menuen
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Film | 13/06/12

Slapt besøg i Zoo

 

 

 

Aktuelle begivenheder:

  • Foto: PR, Twentieth Century Fox Foto: PR, Twentieth Century Fox
Sympatisk film om sørgende mand der køber en zoologisk have drukner i sentimentalitet og lette løsninger

Historien om Benjamin Mee (Matt Damon) er let at identificere sig med. En famlende men sød far til to står stadig i sorg til op over begge ører, seks måneder efter hans livs drømmekvinde er død.

Mee skal så at sige genfinde sig selv. For at få en ny start køber han et stort hus på landet med tilhørende zoologisk have, men det er lettere sagt end gjort at få den i en stand, så den kan genåbne.

Læs også: Fisk under bæltestedet

Filmen er baseret på en virkelig historie om en mand der flyttede fra Sydfrankrig til England med samme plan. Man forestiller sig dog langt fra, at virkeligheden kan være så fyldt med sentimentalitet og noget der mistænkeligt ligner konstrueret spænding til forveksling.

Hov, Benjamin Mee, skal købe et nyt hus, men ejendomsmægleren fortæller ham ikke, at der er en zoo med i købet, før de skal se det.

Hov, Benjamin møder ikke engang medarbejderne i den zoologiske have, før han køber den.

Hov, låsen ind til løven går i stykker lige netop den dag, hvor den strenge inspektør skal undersøge, om zoo er egnet til genåbning. Og sådan er der mange konstruktioner, der kortslutter den ellers fine opbyggelige ånd i historien.

Dyrene er fotogene og Matt Damon og Scarlett Johansson (nu i gummistøvler på landet) fungerer fint, mens resten af persongalleriet gennemgående er alt for fjollet og endimensionelt. Ikke mindst den omtalte inspektør spiller ucharmerende fjumrekomedie i en film, der har besvær med at finde sin genre.

Hvis »We Bought a Zoo« var lavet af en debuterende instruktør, havde man muligvis reageret mere konstruktivt, fordi der er vitterligt fine øjeblikke i filmen, men når rutinerede Cameron Crowe står bag kameraet, kræver man mere.

Han kaldes for en »anmelderrost instruktør« i pressematerialet til filmen, men det må være for gamle film som »Jerry Maguire« og »Almost Famous«.

»We Bought a Zoo« er for slap til at sælge mange billetter i biografen, og det er synd for både menneskerne i den virkelige historie bag filmen og for Cameron Crowe, som man frygter er brændt ud som den ellers både opfindsomme og sympatiske instruktør, han engang var.

Hvad: We Bought a Zoo
Hvem: Af: Cameron Crowe, Medvirkende: Matt Damon, Scarlett Johansson
Hvor: Vises over hele landet
Hvornår: Premiere d. 14. juni

Powered by Preview Networks

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Modtag nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev med overblik over filmpremierer, clubbing, nye restauranter, udstillinger og meget mere. Udsendes hver torsdag.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media