Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Film | 06/09/12

Romantik og mod under sydens sol

  • Foto: Doane Gregory Foto: Doane Gregory
Susanne Biers "Den skaldede frisør" kommer for det meste biografgængeren myldrende, varmt, italiensk og velspillet i møde.

Hvis sådan en som 52-årige Susanne Bier havde debuteret som instruktør i dag, havde hun aldrig nået at folde sig så flot ud, som hun har gjort de seneste ti år. Hendes første tre til fire film var ikke særligt vellykkede, men hun fik heldigvis lov til at blive ved, og i dag er hun et af de mest sikre kort i dansk film, når det gælder om at sælge billetter. Hun mestrer den sjældne kunst at sige noget meningsfyldt i sine film, samtidig med at de kan aflæses af de fleste.

I branchen går hun for at være en kompromisløs instruktør, der kan sit kram, og parallelt med at »Den skaldede frisør« får premiere, arbejder hun med at færdiggøre den amerikanske film »Serena« med Jennifer Lawrence og Bradley Cooper.

Læs også: Her er ugens premierefilm

»Den skaldede frisør« har været beskrevet som en tilbagevenden til den romantiske komedie for første gang siden storhittet »Den eneste ene«. Misforståelsen må rettes med det samme, for der er i mine øjne mere tale om et romantisk drama. Personerne er en smule karikerede, men kun lige netop så meget, at man trækker på smilebåndet - man holder ikke op med at føle noget for dem. Heldigvis da.

Kendisser til Biers skaldede frisør

Titlen »Den skaldede frisør« signalerer en noget mere falden på halen-agtig film, end vi får, så den kunne man have arbejdet mere med, men det er naturligvis blot en detalje. Det er trods alt også en titel, man husker, selv om det ikke er for det gode.

Trine Dyrholm spiller frisøren Ida, der knap nok er kureret for kræft, før hun finder ud af, at hendes mand (Kim Bodnia) bedrager hende med en yngre model. Hun vælger trods alle besværlighederne at tage til sin datters bryllup i Italien. Lige før afrejsen møder hun sin kommende svigersøns far. Philip (Pierce Brosnan) er enkemand og en hård forretningsmand, der opfører sig lidt som om, at alt andet end virksomheden er noget, der skal overstås i en fart. Alle tilnærmelser fra kvindekønnet parkeres på et sidespor.

Agent 007 og to danske divaer
De to forslåede skikkelser nærmer sig gradvist hinanden i skyggen af oliven- og citrontræerne, men det er imod alle odds, for samtidig er Philips afdøde kones søster (Paprika Steen) ude med snøren efter ham, og Idas mand kommer også anstigende med sin nye kæreste. Det kommende brudepar, spillet af Sebastian Jessen og Molly Blixt Egelind, har samtidig problemer med nærheden. Er der bare tale om nervøsitet op til den store dag, eller stikker problemerne dybere?

Sent gennembrud for 007
»Den skaldede frisør« er en varm film med et rigt persongalleri. I modsætning til amerikanske romantiske komedier, der altid partout skal binde alle løse ender så fint sammen til sidst, er der her plads til om ikke uforudsigeligheder så i det mindste myldrende liv, der minder om virkeligheden. Romantisk komedie er for reduceret et udtryk at bruge om »Den skaldede frisør«. Et romantisk drama i stærke farver er mere rammende.

Set med de briller er Biers nye film beslægtet med den rene romantiske komedie i »Den eneste ene«, men den er samtidig i tættere familie med »Efter brylluppet« og »Hævnen« end man skulle tro efter foromtale og trailer.

Man kan finde små forløb, der er mindre udførligt løst. For eksempel bliver brudeparrets historie lige lovlig nedprioriteret, men det fjerner ikke indtrykket af, at Sebastian Jessens talent griber om sig, og at Molly Blixt Egelind er ikke så lidt af et fund i forhold til tilstedeværelse på lærredet. Kim Bodnia får akkurat som i »Hævnen« kun en karikatur at arbejde med som mand i midtvejskrise, men han giver os sine hundeøjne, og så tilgiver vi ham. Paprika Steen er en giftig heks ramt på kornet, Trine Dyrholm kan sin hudløshed på fingrene, og man havde ikke forventet mindre af lige netop de to største kvindeskikkelser i dansk film.

For mig var filmens helt store overraskelse på skuespillersiden imidlertid Pierce Brosnan. Rollen som Philip i »Den skaldede frisør« er en art sent gennembrud som skuespiller - siden rollen som James Bond er han ikke set så ægte og med så stort fravær af glamour andre steder. Her ser man resultatet af to store portioner mod. Hos Susanne Bier for at vælge lige netop ham, for det var ikke et oplagt valg, og hos Brosnan selv for at turde stå forvirret, forvildet og ubarberet tilbage. Genfødt som skuespiller og måske - i rollen som Philip - klar til en genfødsel med Ida.

Hvad: »Den skaldede frisør«
Hvem: Instruktion: Susanne Bier. Medvirkende: Pierce Brosnan, Trine Dyrholm, Paprika Steen m.fl.
Hvor:
Premiere over hele landet

Se traileren

 

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester