Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Film | 15/10/07

Park Bio

Park Bio er en af byens ældste biografer og er bygget i 1923. Premierefilmene fra citybiograferne vises med en fire-fem ugers forsinkelse i salen, der har plads til 238 pladser. Foruden billetter og popcorn sælger cafeen et bredt udvalg af filmplakater med mere.
Park Bio er en af byens ældste biografer og bygget i 1923, samtidig med at idrætsparken blev opført.

Park Bio er ligesom Bio Vanløse en typisk lokalbiograf, der hovedsagelig viser premierefilm fra citybiograferne med en 4-5 ugers forsinkelse. Park har et trofast publikum og er med sine 238 pladser en af byens større biografer.

Park Bio var dog oprindelig dobbelt så stor. Frem til 1976 kunne Park Bio nemlig rumme 800 personer. Men så rykkede Irma ind i bygningen og fik den del af den gamle biografsal, der lå i gadeplan. Men oppe på "balkonen" var der stadig plads til at bygge en biograf, og det er her, Park Bio residerer i dag.

I midten af 1980'erne blev Park Bio renoveret og foyeren shinet op. Belønningen kom i 1987, da Park fik filmudlejerforeningens pris Årets biograf.

Foryeren er stadigvæk et af Parks kendetegn og er alene en tur værd, næste gang du kommer fordi. Nyd blandt andet marmortrappen, den smukke glaskuppel i loftet og den specielle indretning med palmetræer, undulater og akvariefisk. Som en ekstra bonus sælger Park Bio foruden billetter og popcorn et bredt udvalg af filmplakater og lignende.

Hver fredag formiddag er der 'baby-seance', hvor nybagte mødre kan gå i biografen uden frygt for, at den lille begynder at skrige, og det endda for den nette sum af 50 kroner.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Lige efter mit hjerte

Denne biograf har så meget sjæl og hjerte.
Børnevenlig og i det hele taget bare super hyggelig.

 

Park Bio er den biograf i København, der har mest atmosfære af traditionel biograf. Måske fordi den netop er det. Som en sådan har den da også kun en stor sal. Et udmærket valg til en biotur.

 

En skøn lille oase med fornemt repetoire. Altid noget godt på plakaten, til de store og små. Tiden fornemmes ikke her, den er gået i stå. tak Park!

 

Øbros eneste biograf, efter lokalerne på Trianglen ikke længere står model til plyssæder og popcorn, men i stedet huser Norman design. Park Bio er en stemningsfuld lille biograf, der ikke kan beskyldes for at være specielt 'oppe på beatet', hvad angår de nyeste film. Men har man lidt tålmodighed, kan man (næsten) være sikker på, at filmen nok skal komme til 2100 - også selv om det måske kun er for en enkelt aften eller to. Foyeren er hyggelig og præget af gamle rokoko-agtige møbler og grønne planter, og husker jeg korrekt, har der vist også sneget sig en enkelt fugl og en lille balje fisk ind i interiøret. Selve biografsalen ligger til en middelkarakter. Det er klart et plus, at man må tage vin (købt i foyeren) med ind i salen!

 

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media