Foto: Cathleen Schnipper

Share Print Send

Palads har det hele. Nogen vil sikkert sige for meget. Men Palads er ikke til at komme udenom med sit farverige ydre og sin kæmpe kapacitet af biografer indvendigt. Palads er biografen, hvor du i oktober stadig kan gå ind og se den film, du ikke nåede at se i juli.

Salene
Biografens to største sale var sammen med Imperial de første i byen til at få digitalt fremviserudstyr, hvilket giver et langt bedre billede. Samtidig er de små sale blev renoveret, så de også kan leve op til en nutidig standard. Det er derfor en skønsom blanding af filmentusiaster, børnefamilier og popcornsspisende unge, der flokkes om byens største biografcenter.

Et godt råd
På de store biografaftener og i weekenderne er der ofte en lang kø i forhallen, så det kan anbefales at komme i god tid - eller endnu bedre - at købe billetten i forvejen på www.biobooking.dk , så man kan gå uden om køen og selv printe billetten ud i automaten i forhallen lige før filmen starter.

Historien
Historien om Palads begynder i 1847, da jernbanen mellem København og Roskilde blev indviet. Københavns anden hovedbanegård lå nemlig der, hvor Palads ligger i dag. Da man i 1911 åbnede den nuværende Hovedbanegård, lejede en af datidens store biografdirektører Constantin Philipsen den gamle banegård og indrettede den til biograf. Og Palads var en realitet.

Men i 1915 var det ikke længere sjovt at se film i den gamle banegårdshal, og derfor valgte man totalløsningen: At jævne den gamle banegård med jorden og bygge et helt nyt biografteater til københavnerne. Og i 1917 kunne man så under stor festivitas klippe snoren over til byens nye attraktion: Det ny Palads med eget orkester og dirigent, balkoner, kinoorgel og ansatte i uniform.

Bygningen er stadig den samme, men indvendig er Palads blevet bygget om adskillige gange. I dag har Palads 17 sale, den største med 689 pladser, den mindste med 47 pladser. Den kvikke biografgænger vil så bemærke, at der faktisk findes en sal 20 i Palads. Det er korrekt, til gengæld må folk lede forgæves efter sal 6 og 7 samt sal 15, der er forsvundet ved ombygninger. Og så var det i øvrigt maleren og professoren Paul Gernes og hans hold af akademieelever, der i 1989 havde gang i malerkostene, og gav facaden den meget omtalte og farverige ansigtsløftning.