Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Film | 16/01/09

Pæn porno

Bag titlen gemmer sig en tilforladelig komedie, der ganske vist på mild vis satiriserer over pornobranchen og vores ambivalente forhold til sex.

Man skal hverken lade sig lokke eller støde af den inciterende titel, »Zack and Miri Make a Porno«, for bag titlen gemmer sig en tilforladelig komedie, der ganske vist på mild vis satiriserer over pornobranchen og vores ambivalente forhold til sex, men som først og fremmest er en sød kærlighedshistorie.

Zack og Miri er venner og bofæller, men da regningerne hober sig op, får Zack ideen, at de bare kan lave en pornofilm til nettet. Da de to skal lave deres første sexscene, ender det dog med et af de mest sødmefulde knald længe set på film - og alene for det fortjener filmen ros - der selvfølgelig er et udtryk for, at der er følelser involveret.

I hovedrollerne ses en frisk Elizabeth Banks og amerikansk komiks nye mand, Seth Rogen, der er bedst, når han ikke anstrenger sig for at være sjov. De gør »Zack and Miri Make a Porno« til en til tider morsom komedie, der ikke giver krampe i lattermusklerne, men dog har sine øjeblikke.

Javascript is required to view this map.
Kort

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester