Præciser din søgning i menuen
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Film | 13/06/12

Overraskende sjov

  • Foto: PR, Sony Foto: PR, Sony
På papiret lignede det en sikker katastrofe at genoplive 80er-serien ’21 Jump Street’, der mest er kendt for at kickstarte Johnny Depps karriere. Men den nye ’21 Jump Street’ gør alle negative forventninger til skamme og leverer overraskende veloplagt motion til lattermusklerne.

’21 Jump Street’ har kun lånt navn og en lille del af plottet fra tv-serien, der handlede om en gruppe ungdommeligt udseende politimænd og -kvinder, der efterforskede forbrydelser blandt unge.

For hvor serien, der havde en meget ung Johnny Depp i en hovedrolle, var absolut seriøst ment, er det svært at få øje på alvoren i den nye ’21 Jump Street’, der sætter en ære i at være så plat som overhovedet muligt.

Filmen tager især ikke sig selv særligt alvorligt, men benytter tværtimod enhver chance til at påpege, hvor latterligt og usandsynligt det hele egentlig er. Og det virker!

Læs også: Mel Gibsons lange vej tilbage

Det er simpelthen umuligt ikke at overgive sig til pubertære penis-jokes og lavtflyvende kommentarer om nutidens øko-flippede ungdom. Jonah Hill er nørden Schmidt, der i high school var så usikker, at han ikke kunne invitere sin drømmepige til afslutningsfesten – til gengæld fik han topkarakterer.

Sportshelten Jenko (Channing Tatum) derimod var bestemt ikke et lys i skolen, men til gengæld vældig populær. De kunne faktisk ikke være mere forskellige, og da de år senere mødes på politiskolen, er de da heller ikke længe om at opdage, at de kommer længere ved at slå talenterne – henholdsvis hjerne og muskler – sammen.

Talenterne er dog til at overse, og efter et helt igennem fejlslagent arrestforsøg, bliver det umage makkerpar degraderet til 21 Jump Street, hvor de får til opgave at gå undercover som high school elever for at optrevle en narkoorganisation.

Det lyder let nok – men for det første kommer Schmidt og Jenko til at bytte om på deres identiteter, så Jenko nu er keminørden mens Schmidt skal være den populære – de må også sande, at nutidens unge opfører sig meget anderledes, end da de sidst gik i high school.

Læs også: Fisk under bæltestedet

Det kommer der mange sjove – og et par enkelte knap så sjove – scener ud af. Filmens actionscener er temmelig gumpetunge og noget der bare skal overstås, før vi kan få lov at opleve Channing Tatum og Jonah Hill, der har en fantastisk kemi sammen, på slap line igen.

Jonah Hill har for længst bevist, hvor sjov han kan være, hvis han får det rette manuskript – og denne gang har han selv været med til at skrive det.

Men filmens helt store overraskelse er Channing Tatum, der hidtil mest har begået sig som muskelsvulmende actionbøf og romantisk førsteelsker. Må han få mange flere komiske roller fremover lyder bønnen herfra!

’21 Jump Street’ er plat og useriøs skæg og ballade med velturnerede replikker og to veloplagte skuespillere i front. Sommerens hidtil bedste - og mest overraskende – bud på en rigtig solskinskomedie!

Hvad: 21 Jump Street
Hvem: Instruktion: Phil Lord og Chris Miller. Medvirk: Jonah Hill og Channing Tatum.
Hvor: Premiere over hele landet.
Hvornår: Torsdag d. 14 juni

Powered by Preview Networks

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Modtag nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev med overblik over filmpremierer, clubbing, nye restauranter, udstillinger og meget mere. Udsendes hver torsdag.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media