Føj til favoritter Del Send
Film | 08/02/18

Overblik: Her er anmeldernes dom over ugens premierefilm (uge 6)

  • Fifty Shades - Fri. Foto: PR

    Fifty Shades - Fri.

    Foto: PR
AOK har samlet fire af denne uges filmpremierer, som byder på saftig husmødreporno, krigsdrama, Pixars nyeste animationsfilm og psykologisk thriller. Her får du et hurtigt overblik over anmeldernes dom.

12 Strong

Instruktør: Nicolai Fuglsig
Medvirkende: Chris Hemsworth. Michael Shannon, Michael Pena og Austin Stowell

Kort om filmen

Krigsdramaet »12 Strong« er baseret på den autentiske bog »Horse Soldiers« af Douge Staton og foregår kort efter terrorangrebet på World Trade Center 11. september 2001. Den fortæller historien om, hvordan en gruppe elitesoldater sendes til Afghanistan for at bekæmpe Taliban. 

Politiken

Foto: Ikke oplyst

Kim Skotte:
»Det kan godt blive temmelig ensformigt med alle de skyderier og bombeeksplosioner, men det er jo samtidig sagens kerne i dette afghanske lynfelttog, og Fuglsig får afviklet sin historie med en sans for tempofyldt action (...)«.

Jyllands-Posten

Foto: Ikke oplyst

Nanna Frank Rasmussen:
»»12 strong« er velspillet, Hemsworth er en alvorlig og troværdig leder af en gruppe mænd, der efterlader deres hustruer og børn hjemme for at drage i krig (...) Det redder dog ikke filmen fra at blive en forglemmelig mellemvare. Det alvorlige og vigtige emne til trods«.

BT

Foto: Ikke oplyst

Henning Høeg:
»Det kan være svært at lave en fiilm om noget så nedtrykkende som krig. Men det er lykkes for den debutterende danske instruktør Nicolai Fuglsig«
.

Filmmagasinet Ekko

Foto: Ikke oplyst

Carsten Jensen:
»»12 Strong« er med sit endeløse menneskeslagteri lige så monotont kedsommelig og larmende som de manende trommehvirvler, der konstant ledsager lydsiden«.

Coco

Instruktør: Lee Unkrich, Adrian Molina
Stemmer: Lucas Lomholt Eriksen, Pelle Emil Hebsgaard, Carsten Svendsen, Sofie Gråbøl m.fl.

Kort om filmen
»Coco« er Pixars nyeste animationsfilmen. Den handler om den mexicanske fejringsdag »Día de Muertos«, som på dansk hedder »De Dødes Dag«. En dag, hvor man fejrer og mindes de døde. I filmen følger man Miguel på 12 år, som drømmer om at blive en berømt musiker lige som sit store idol Ernesto de la Cruz. Familien er dog imod hans spilleglæde og tager hans guitar fra ham. Kort efter skal Miguel dog deltage i et lokalt talentshow, og i den forbindelse vil han finde en ny guitar. I søgen efter en kommer han forbi kirkegården, og ved et uheld ender han i de dødes verden. Her venter der ham et mysterie om hans egen familiehistorie.

Berlingske

Foto: Ikke oplyst

Louise Kidde Sauntved:
»Lee Unkrich og Adrian Molina, begge veteraner i Pixar-regi, har skabt et overdådigt, legesygt, boblende og forførende univers, med plads til både det platte grin og en sørgmodighed, der sætter sig i eftertanken«.

Jyllands-Posten

Foto: Ikke oplyst

Katrine Sommer Boysen:
»Coco” er en mesterlig film, hvor en overvældende smuk animation, storladne sange og optrin er fuldkommen overbevisende«.

BT

Foto: Ikke oplyst

Henning høeg:
»Det er længe siden at Pixar virkelig har leveret varen, Men med »Coco« er vi tilbage på det samme niveau, hvor vi fandt »Toy Story«, »Up« og »Monster's Inc««.

Soundvenue

Foto: Ikke oplyst

Freja Dam:
»»Coco« er en charmerende, visuelt storslået, musikalsk fængende og ekstremt rørende film om at huske sin familie. Ikke helt på niveau med Pixars mest innovative film, men en dejlig oplevelse, som kan varmt anbefales til både børn og voksne«.

Filmmagasinet Ekko

Foto: Ikke oplyst

Felix Rothstein:
»Der var engang, hvor enhver ny Pixar-film var en begivenhed. Sådan er det ikke længere. (...) Heldigvis er Coco en visuelt overdådig film, nærmest et comeback for selskabet, der uhøjtideligt og uden omsvøb fejrer døden som en naturlig del af livet«.

Dobbelt begær

Instruktør: Francois Ozon
Medvirkende: Marine Vacht, Jérémie Renier og Jacqueline Bisset

Kort om filmen
»Dobbelt begær« er en psykologisk thriller, der handler om Chloë, der forelsker sig i sin psykiater, Paul. Følelserne er gensidige, så da hun ikke længere er hans patent, begynder de to at ses og kort efter forlover de sig. Dog opdager Chloë, at Paul ikke er den, hun troede, han var. Hun finder et gammelt pas, som viser, at han tidligere hed noget andet, end han har fortalt hende, og hun ser ham et sted i byen, hvor han siger, at han ikke har været. Jo mere Chloë graver i sagen, jo mere mystisk bliver det.

Berlingske

Foto: Ikke oplyst

Jeppe Krogsgaard Christensen:
»(...) et meget lidt medrivende erotisk-psykologisk drama, der vel forsøger at sige noget om identitet, seksuel fortrængning og skyld«.

Politiken

Foto: Ikke oplyst

Joakim Grundahl:
» »Dobbelt begær« er en eksplosion i klipning, foroblede, splintrede billeder og opflammet skuespil«.

Jyllands-Posten

Foto: Ikke oplyst

Nanna Frank Rasmussen:
»Man kan (...) lade sig oversvømme af Ozons utæmmelige kreativitet og fortælleglæde i denne næsten provokerende overdådige, psykoseksuelle thriller«.

Filmmagasinet Ekko

Foto: Ikke oplyst

Rasmus Brendstrup:
»(...) lige så ekvilibristisk og bevidst hævet over dårlig smag Dobbelt begær er, lige så trættende er der dele af den, der bliver i længden«.

Fifty Shades - Fri

Instruktør: James Foley
Medvirkende: Dakota Johnson, Jamie Dornan, Luke Grimes m.fl.

Kort om filmen
I den tredje og sidste film, i »Fifty Shades«-trilogien af E.L. James, »Fifty Shades - Fri« bliver Anastasia Steele og den mystiske mangemillionær Christian Grey gift. Men idyllen slutter allerede på den korte bryllupsrejse, hvor trusler fra fortiden dukker op og forstyrrer det nyforelskede par. Da Anastasia og Christian vender hjem, må de derfor tage nogle store beslutnigner, hvis det umage ægteskab skal have en chance for at overleve.

Politiken

Foto: Ikke oplyst

Kim Skotte:
»Går man ind og ser denne film er det ren masochisme. Bare ikke på den frække måde«.

Jyllands-Posten

Foto: Ikke oplyst

Katrine Sommer Boysen:
»Det er melodrama galore, tilsat lidt bare bryster, stønnelyde og frækt undertøj. Jeg tror faktisk, at ”Fifty Shades” kunne være en fænomenal sæbeopera«.

BT

Foto: Ikke oplyst

Kristian Dam Nygaard:
» »Fifty Shades – Fri«, skal ligesom de to forrige nok blive en af årets mest sete film, men hold nu op for en omgang kønsløs spild af tid«.

Ekstra Bladet

0

Henrik Queitsch:
»(...) efter sammenlagt seks timer i og udenfor det røde rum fiser det hele så ud i en småborgerlig, bornert og pladdersentimental hyldest til kernefamiliens ukrænkelige hellighed. Især hvis den foregår på første klasse. Jeg tror, jeg må ud og brække mig«.

Foto: Ikke oplyst

Oplev en samtidig og relevant udstilling på Nivaagaards Malerisamling: "Hvad der kan tænkes, kan tegnes. Karikaturtegneren Jens Hage"