Føj til favoritter Del Send
Film | 08/03/18

Overblik: Her er anmeldernes dom over ugens premierefilm (uge 10)

  • Foto: PR Foto: PR
AOK har samlet tre af ugens premierefilm, som byder på dansk-drama om John Mogensen, skildring af AIDS-ramtes kamp i 1990erne og action-drama med Bruce Willis. Her får du et hurtigt overblik over anmeldernes dom.

120 slag i minuttet

Instruktør: Robin Campillo
Medvirkende: Nahuel Pérez Biscayart, Arnaud Valois, AdéleHaenel og Antoine Reinartz

Kort om filmen
Filmen »120 slag i minuttet« handler om den franske ACT UP-bevægelse, som i starten af 1990erne kæmpede for rettigheder og vilkår for AIDS-ramte. I filmen følger man gruppens medlemmer både i deres private kampe og som helhed i en tid med stor frygt og sygdomsepidemi. Gruppen har svært ved at blive hørt, og det skaber intern splittelse, og metoderne for at trænge igennem bliver mere og mere drastiske. Flere af gruppens medlemmer er smittede og påvirket af den dødsdom, der hænger over hovedet på dem. Man kommer især tæt på det homoseksuelle par, Sean og Nathan, der finder hinanden midt i alt håbløsheden.

Berlingske

Foto: Ikke oplyst

Jacob Wendt Jensen:
»»120 slag i minuttet« skifter umærkeligt fra gruppens kamp til individets og selv om kontrasten mellem gruppens kamp og individets er stor – eller måske netop derfor – rummer filmen alvorligt mange af de facetter, man kan forestille sig var på spil i tiden og de situationer, den førte med sig. Filmen er kort sagt troværdig«.

Politiken

Foto: Ikke oplyst

Kim Skotte:
»Tragedien er der, og den føles både virkelig og som sådan virkelig gribende«.

Jyllands-Posten

Foto: Ikke oplyst

Frederik Asschenfeldt Vandrup:
»»120 slag i minuttet« er et ambitiøst portræt af en gruppes nødvendige og desperate arbejde i en tid, da magthavere og centrale private aktører ikke lyttede. Den står ubetinget på de marginaliseredes side og underminerer aldrig sin historie og vision for at tilpasse sig et mainstreampublikum, men den forener effektivt en politisk-historisk skildring af en periode og en central kærlighedshistorie i en tematisk meningsfyldt indpakning«.

BT

Foto: Ikke oplyst

Michael Lind:
»Der bliver talt og diskuteret meget – især om forskning, manglende informationer, hiv-status, T4-tal, behandling og præparater, men det er en vigtig film om en tid hvor hiv fyldte hele dit korte liv (før kombinationsbehandling, der i dag gør, at man kan leve med hiv) og de spiller alle ret troværdige«.

Soundvenue

Foto: Ikke oplyst

Jakob Freudendal:
»Campillos portræt af Act Up og 1990’ernes AIDS-aktivisme er så oprigtigt, at man mærker instruktørens egen fortid i selvsamme gruppe (...) Døden har sjældent taget sig smukkere ud på film«.

Filmmagasinet Ekko

Foto: Ikke oplyst

Wendy Ide:
»Campillo behandler sygdommen og dens mange uværdigheder med respekt og lader aldrig en karakter være defineret alene ud fra hans sygdom. Små oprørshandlinger – et håndjob i en hospitalsseng – er lige så stærke statements som protestaktionerne i første akt«.


Death Wish - En mand ser rødt

Instruktør: Eli Roth
Medvirkende: Bruce Willis, Vincent D'onofrio, Elisabeht Shue, Dean Norris m.fl.

Kort om filmen
Action-dramaet »Death Wish - En mand ser rødt« er en genindspilning af filmen fra 1974. Den handler om kirurgen Paul, der mister sin kone under et indbrud i deres fælles hjem i Chicago. Indbrudet bliver begået af en gruppe mænd og udvikler sig helt fatalt. Nu står Paul alene med parrets lille pige og en stor frustration over, at politiet ikke lader til at prioritere drabet højt nok. Derfor beslutter Paul at tage sagen i egen hånd.

Politiken

Foto: Ikke oplyst

Joakim Grundahl:
»(...) et usammenhængende plot, der både diskvalificerer »Death Wish« som film og som indlæg i den aktuelle debat«.

BT

Foto: Ikke oplyst

Henning Høeg:
»Det mest overraskende ved »Death Wish« anno 2018 er, at den slet ikke er så ringe, som man kunne frygte. Og som den sorgramte kirurg Paul Kersey [...] er Bruce Willis ligefrem god«.

Ekstra Bladet

Foto: Ikke oplyst

Henrik Queitsch:
»Det er bare en på alle måder doven, slap og håbløst banal film, der blot har brug for endnu en dårlig undskyldning for at svælge i vold og tortur«.

Soundvenue

Foto: Ikke oplyst

Daniel Pilgaard:
»»Death Wish« [føles) fra start til slut (...) som en fuser – og som fortaler for mindre våbenkontrol. Kun de glimrende og bragende høje lydeffekter af affyrede våben forhindrer en i at falde helt i søvn«.

Filmmagasinet Ekko

Foto: Ikke oplyst

David Madsen:
» (...)en 107 minutter lang kampagne for, hvorfor du bør forsvare dig selv og dine elskede med en AR15.


Så længe jeg lever

Instruktør: Ole Bornedal
Medvirkende: Rasmus Bjerg, Harald Kaiser Hermann, Helle Fagralid, Lars Ranthe m.fl.

Kort om filmen
»Så længe jeg lever« er en film, der fortæller historien om den danske musiker John Mogensen. I filmen følger man Mogensen fra barndommen, og ser ham slå igennem som musiker med kvartetten Four Jacks. Senere stiger han til tops på de danske hitlister som soloartist, og samtidig følger man hans indre kamp mod angst og alkoholisme. Man møder hustruen Ruth og får et indbllik i det tumult prægede ægteskab, der på mange måder også er det eneste holdepunkt i Mogensens tilværelse.

Berlingske

Foto: Ikke oplyst

Jeppe Krogsgaard Christensen:
»(...) når Bornedal lykkes med »Så længe jeg lever«, skyldes det langt, langt hen ad vejen Rasmus Bjerg, der er sublim som Mogensen. Han er simpelthen den tykmavede sanger, sangskriver, ægtemand, far og alkoholiker«.

Jyllands-Posten

Foto: Ikke oplyst

Katrine Sommer Boysen:
»En film om John Mogensen må nødvendigvis også være en film om musik, og også her lykkes det forbilledligt for Bornedal at integrere sangene som en naturlig del af filmen som helhed i stedet for blot at soundtracke den på slagermanér. Ikke siden »Nattevagten« (1994) har Bornedal været så gennemført på det store lærred«.

Politiken

Foto: Ikke oplyst

Kim Skotte:
»Med en strålende Rasmus Bjerg til at give skikkelsen et ordentligt læs kød og blod får Bornedal skabt en John Mogensen, der lever, ånder, hærger og helt regulært interesserer«.

BT

Foto: Ikke oplyst

Michael Lind:
»(...)Rasmus Bjerg er fantastisk og troværdig i rollen – han ER John Mogensen«.

Ekstra Bladet

Foto: Ikke oplyst

Henrik Queitsch:
»Bjerg leverer simpelthen sit livs hidtil bedste professionelle præstation i »Så længe jeg lever«. Han ligner John, og han synger måske ikke helt lige som ham, men tæt nok på til, at man køber illusionen«.

Soundvenue

Foto: Ikke oplyst

Niki Vraast-Thomsen:
»»Så længe jeg lever« er en flot collage af scener (...) Målet har været at lave en utraditionel biografifilm, men resultatet består af biografifilmens klichéer, blot i en usammenhængende fortælling«.

Filmmagasinet Ekko

Foto: Ikke oplyst

Ida Rud:
»Denne film gør ikke John Mogensen ære«.